『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Nyt studie: Ikonisk kæmpehaj havde mere på menuen, end man tidligere kendte til

    Nyt studie: Ikonisk kæmpehaj havde mere på menuen, end man tidligere kendte til
    2025/05/29
    I mange henseender vil man nødig overraskes af en 25 meter lang haj.
    Ikke desto mindre er det, hvad der nu er sket for en række forskere - heldigvis i trygheden fra et laboratorium 3,6 millioner år efter hajen uddøde.
    Forskerne fra blandt andet Goethe Universitet i Tyskland er nemlig via mineralanalyser af tænder nået frem til, at den ikoniske haj megalodon ikke kun spiste store havpattedyr, som man hidtil har vidst.
    Næ, den var slet ikke for fin til også at lade fisk og mindre pattedyr indgå i sit 100.000 kalorier store daglige fødeindtag.
    Det skriver CNN.
    "Mens den så afgjort var et vildt toprovdyr, og ingen andre formentlig ville æde en voksen megalodon, så er det tydeligt, at den kunne æde næsten hvad som helst, der svømmede rundt," siger Jeremy McCormack, der er en af forfatterne bag det nye studie, til CNN.
    Den tidligere viden om, at den spiste store havpattedyr, har man, fordi man kunne se det på fossiler fra pattedyrenes knogler. Men sådanne knoglerester har man ikke fra fisk.
    Derfor foretog forskerne analyser af zink, som optages gennem føden, i megalodons op til 18 centimeter lange tænder. Her fandt de også tegn på forskellige typer af fisk, herunder flere andre hajarter fra perioden.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Nyt studie har undersøgt, om protein fra kød og planter er lige godt, når man skal opbygge muskler

    Nyt studie har undersøgt, om protein fra kød og planter er lige godt, når man skal opbygge muskler
    2025/05/29
    I de seneste år har debatten i hvert fald floreret. Kendte træningsentusiaster har talt varmt for en kost med meget kød.
    På den anden side står dyrevelfærdsforkæmpere, klimaentusiaster og andre, der ønsker, at vi mennesker og vores behov skal fylde langt mindre på kloden - for der er ingen tvivl: Kødproduktionen er meget pladskrævende.
    Men behøver proteinet nødvendigvis at komme fra dyr? Kan planteprotein være lige så god for muskelvæksten?
    I et nyt studie har amerikanske forskere undersøgt, om det overhovedet gør en forskel for musklerne, hvilken type protein man spiser.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine & Science in Sports & Exercise, og fundene er også omtalt i en pressemeddelelse.
    40 forsøgspersoner deltog i studiet. De blev tilfældigt udvalgt til:
    enten at have en vegansk kost
    eller til at være altædende i 9 dage
    Forskerne inddelte dem yderligere i to kostgrupper:
    En vegansk og en altædende gruppe skulle spise balanceret. Det betyder, at de fordelte proteinindtaget (fra planter eller kød) ligeligt over dagens måltider.
    En vegansk og en altædende gruppe fulgte en ubalanceret kost med et stigende proteinindtag ved hvert måltid.
    Alle deltagerne skulle også følge et træningsprogram. De styrketrænede og blev fulgt nøje i laboratoriet.
    Forskerne målte deres muskelvækst før og efter perioden. Det blev gjort ved hjælp af en biopsi - altså en lille vævsprøve.
    Forskerne fandt:
    Plantebaseret og animalsk protein havde samme effekt, når deltagerne indtog samme mængde.
    Det havde ingen betydning, hvordan proteinet blev fordelt i løbet af dagen.
    Protein af høj kvalitet efter træning havde en god effekt.
    "Jeg synes, forskerne konkluderer lidt for firkantet," siger dog Truls Raastad, som er professor ved Norges idrætshøjskole.
    Truls Raastad forsker blandt andet i styrketræning og idrætsernæring. Han fortæller, at det nye studie har så få forsøgspersoner, at der kan være forskelle i effekter, som forskerne ikke har været i stand til at opfange.
    "Ser man på tallene, er der en langt større respons i gruppen med den ubalancerede 'omnivore-kost' (altædende kost, red.) end i de tre andre kostplaner i studiet," påpeger Truls Raastad.
    Effekterne er ikke statistisk signifikant forskellige. Det betyder, at de i udgangspunktet er for små til at blive taget i betragtning. Derfor afskriver forskerne forskellen.
    Truls Raastad mener derfor, at konklusionen er lidt forhastet. Han henviser til den eksisterende forskning på området.
    En del studier viser, at den samme mængde protein fra en animalsk kilde af høj kvalitet har en lidt større effekt end en tilsvarende mængde fra en vegetabilsk kilde, fortæller Truls Raastad.
    De animalske kilder kan være mejeriprodukter, kød eller fisk.
    "Det forklares blandt andet med, at der er flere essentielle aminosyrer i de animalske proteinkilder."
    Aminosyrer er de byggesten, som proteiner er opbygget af. Og det er især aminosyren leucin, der er mere af i animalske kilder, siger Truls Raastad.
    "Derfor er man normalt nødt til at øge mængden af protein fra vegetabilske kilder en smule, så mængden af essentielle aminosyrer bliver tilsvarende," siger Truls Raastad.
    De studier, Truls Raastad henviser til, peger på, at man skal spise en smule mere af de vegetabilske proteiner for at opnå samme effekt.
    Her skiller det nye studie sig altså ud. Samme proteinindtag gav i dette tilfælde samme resultat for opbygning af musklerne.
    "Men forbeholdet er, om de har den statistiske styrke til at fastslå det. Jeg kan ikke uden videre godtage, at resultatet er helt ens (for de to grupper, red.), sådan som de konkluderer her," påpager Truls Raastad.
    Han tilføjer, at det er fair, at forskerne viser tallene for de individuelle resultater.
    "Men det ser ud til, at de har nogle metodiske udfordringer. Der er meget stor variation i flere af grupperne," siger Truls Raastad.
    Han oplever, at kun de færreste idrætsudøvere overvejer en vegansk kost af hensyn til præstationsniveauet.
    Det er som regel dem, der har et værdisæt...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forhenværende rektor på prestigefyldt amerikansk universitet: "Vores tillid er skadet på langt sigt"

    Forhenværende rektor på prestigefyldt amerikansk universitet: "Vores tillid er skadet på langt sigt"
    2025/05/28
    På et hotel i København møder Videnskab.dk's udsendte Susan Hockfield. Der er dæmpet belysning, lyd af rislende vand fra lobbyen og en rolig atmosfære.
    Perfekt til en samtale med den tidligere rektor på Massachusetts Institute of Technology (MIT) om det stik modsatte: De voldsomme politiske ændringer i den amerikanske forskningspolitik.
    For det er ikke ligefrem begejstring over videnskabens fremtid, der præger samtalen - det er bekymring.
    Bekymring over, hvordan fem måneder under Trump-regeringens nye kurs har sat større spørgsmålstegn ved den amerikanske videnskabsdominans, end hun har oplevet i sin levetid.
    "Det er uden sidestykke i en amerikansk sammenhæng," siger Susan Hockfield, der var rektor på MIT fra 2004 til 2012 og nu er rektor emeritus, til Videnskab.dk som det første.
    De over 80 år med USA som verdens dominerende videnscenter er på mere usikker grund nu end nogensinde før, mener hun.
    Ikke siden Anden Verdenskrig, har der været så pludselige og kæmpestore ændringer i forskningspolitikken, som der er lige nu.
    USA's teknologiske fremskridt og forspring har hvilet på et solidt fundament af offentligt støttet forskning.
    "Truslen lige nu er, at vi ikke kan stole på de tidligere finansieringskilder til forskning. Uden varsel får forskere reduceret finansiering til deres forskning eller mister deres bevilling, og de har ikke tiltro til, at de vil få lignende støtte fremover," siger Susan Hockfield.
    Hun tegner et billede af en forsker som en bilist på en motorvej. Man har penge til sin forskning. Udkommer med studier. Laver medicin til sundhedssektoren eller teknologi til industrien. Speederen er i bund.
    Pludselig ser man ud af forruden, at der er en kæmpe skrænt. Den ellers så velkendte motorvej stopper pludselig midt i det hele, og der er ingen afkørsel i nærheden eller skilte til at guide.
    Den store udfordring lige nu er uvisheden, siger Susan Hockfield. Men på længere sigt risikeres det, at forskere mister tillid og tiltro til de amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner.
    Hvis man som europæisk, sydamerikansk, afrikansk eller asiatisk forsker vender hjem efter et forkortet ophold i på et amerikansk universitet på grund af mistede bevillinger, søger man formentlig ikke en ny bevilling på et universitet i USA året efter.
    For at blive i motorvejsmetaforen: Det er formentlig få forskere, der vil køre ud på samme mystiske motorvej, som pludselig har kæmpestore skrænter forude.
    Selv hvis man får at vide, at det store hul er fikset, og at der ikke kommer nye pludselige huller, er man nok skeptisk.
    "Vores tillid er skadet på langt sigt. Tilliden til, at alle kan konkurrere om at deltage i det her videnskabelige foretagende, og at vi kan stole på USA som en kilde til nye videnskabelige opdagelser," siger Susan Hockfield.
    Det er ikke det enkelte forskningsprojekt eller universitetets økonomiske problemer, der står tilbage om fire år. Det er et skadet ry, som vil være svært at genetablere - selv for verdens største og mest betydningsfulde videnskabsland.
    Susan Hockfield pointerer derudover, at det også kan blive sværere at få udenlandske forskere til USA i fremtiden af andre grunde. Ændringerne i immigrationspolitikken kan gøre det sværere for en udenlandsk forsker at få ophold i USA og gøre karriere der.
    Det store land har ellers nydt godt at kunne tiltrække forskertalenter fra hele verden, hvilket har bidraget til deres dominans på forskningsområdet, forklarer hun.
    Danske forskere har tidligere nævnt, at vi bør sætte alt ind på at suge hjernekraft fra USA og ind på universiteterne herhjemme.
    Susan Hockfield ser samme mulighed:
    "Der er en mulighed lige nu for Europa og andre steder i verden for at tiltrække forskere med amerikansk bopæl," siger hun.
    Allerede nu arbejder flere europæiske universiteter dedikeret på at hente amerikanske topforskere, som har mistet bevillinger, er havnet i unåde med Trump-regeringen eller bare ønsker at søge væk fra USA.
    "USA har kunnet tiltrække flere, end vi sendte ud. Den balance sk...
    続きを読む 一部表示
    5 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。