『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Han gjorde mus fede med tarmflora fra et tykt menneske: Siden er fækalie-håbet falmet

    Han gjorde mus fede med tarmflora fra et tykt menneske: Siden er fækalie-håbet falmet
    2025/07/19
    Det er næsten 20 år siden, at forskere første gang for alvor påviste, hvor stor effekt tarmfloraen kan have på kroppens biologi og de sundhedsproblemer, vi oplever.
    I et banebrydende studie viste Jeff Gordon ved Washington University School of Medicine, at tarmbakterier kan påvirke fedme. Sammen med sine kolleger havde han gjort mus fede blot ved at transplantere tarmfloraen fra et menneske med fedme.
    Nyheden fik enorm opmærksomhed verden over. I de følgende årtier er forhåbningerne til tarmforskning kun vokset.
    Tusindvis af undersøgelser har knyttet forstyrrelser i tarmfloraen til alt fra Alzheimers og angst til hjertesygdomme, type 2-diabetes og autoimmune sygdomme.
    Det giver håb om, at mange sygdomme også kan behandles gennem tarmen.
    Men hvor langt er vi egentlig kommet? Og hvor fører vejen videre hen?
    Det forsøger forsker Milena Pitashny fra Technion-Israel Institute of Technology og hendes kolleger at svare på i en kommentar, der for nylig er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Drugs.
    Der er ingen tvivl om, at tarmen og tarmfloraen spiller en meget vigtig rolle for sundheden, og at vi formentlig kan behandle sygdomme ved at påvirke samspillet mellem os og vores mikroorganismer, skriver Milena Pitashny og co.
    Men indtil videre har vi relativt få eksempler på effektive behandlinger, der er godkendt og i brug.
    Det bedste er transplantation af frisk tarmflora til behandling af tarminfektion med bakterien Clostridium difficile. Det er infektioner, som har været meget svære at behandle, og som i værste fald er dødelige.
    De imponerende nye resultater har givet håb om, at fækaltransplantation også kan være effektiv ved andre sygdomme, skriver Milena Pitashny og kolleger.
    I Norge har forskning fra Bergen vist gode resultater af tarmtransplantation for irritabel tyktarm (IBS).
    Forskerne er nu i gang med et nyt studie, men behandlingen betragtes stadig som eksperimentel.
    Og for mange sygdomme er resultaterne af fækaltransplantation stadig usikre, skriver Milena Pitashny.
    Det er endnu mere usikkert med andre behandlingsformer.
    I skyggen af forskningen i tarmfloraen er der opstået en underskov af diæter og kosttilskud med præbiotika og probiotika.
    Men der er lidt dokumentation for, at det virker, skriver Milena Pitashny og co.
    En lignende konklusion kom i 2024 i en gennemgang af Amelia J. McGuinness fra School of Medicine og Barwon Health og kolleger.
    Hypen omkring tarmfloraen ser ud til at løbe forud for den forskning, der understøtter den, både blandt forskere og den brede offentlighed. Nu er der grund til at træde et skridt tilbage og være lidt mere nøgterne, skriver de.
    Jeff Gordon er også optaget af dette emne. Forskeren, der anses for at være en af grundlæggerne af feltet for forskning i menneskeligt mikrobiom, maner til forsigtighed.
    "Der har været meget hype omkring mikrobiomet," siger Jeff Gordon.
    "Jeg tror, det er vigtigt at forske i det her på en meget systematisk og nøgtern måde," siger han.
    Gennem årtier på området har Jeff Gordon udviklet ni trin til forskning og udvikling af metoder til behandling af sygdomme via tarmen. Se hans liste i faktaboksen.
    Jeff Gordon har arbejdet med den køreplan i mange år for at forstå, hvordan tarmfloraen påvirker børn med underernæring. Han har vist, at problemet handler om mere end kalorier.
    Men ikke al forskning på området følger en så lang og grundig proces.
    Der er grund til at mistænke, at en del af forskningen i tarmfloraen ikke vil holde til fremtidige tests, siger Amalia McGuinness og kolleger.
    Mange studier viser, at syge menneskers tarmflora adskiller sig fra raske, men vi ved ofte ikke, om mikroorganismerne faktisk forårsager sygdommene.
    Måske er det omvendt - at sygdommen giver tarmforstyrrelser.
    Eller måske er der en tredje underliggende årsag, der forårsager både sygdom og tarmforandringer.
    Enkeltstående dyreforsøg kan også give et skævt billede. Mange sådanne undersøgelser er endnu ikke blevet gentaget af andre forskere for at se, om resultaterne er de samme, s...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Skovbrand i Skagen: Det kan vi lære, før vi planter en milliard træer

    Skovbrand i Skagen: Det kan vi lære, før vi planter en milliard træer
    2025/07/18
    Den gule breaking-bjælke var forleden fundet frem hos samtlige danske medier, da en omfattende naturbrand i Skagen Klitplantage ved Den Tilsandede Kirke brød ud. Ikke mindst fordi branden blussede op flere gange og var svær at få bugt med.
    Vi har spurgt en skovforsker, hvad vi kan lære af branden, og om vi vil se mere af den slags i fremtiden.
    Den vegetation, der gror i den nordjyske sandede jord, kan under de rette omstændigheder bidrage til netop en naturbrand.
    I en besked til Videnskab.dk oplyser Naturstyrelsen, at det er lyng, bjergfyr samt nåletræerne fransk fyr, contortafyr og skovfyr, der var i det brændte område i klitplantagen.
    "Sammensætningen af træer i det område kan både nære branden og besværliggøre brandslukningen " siger Inger Kappel Schmidt, der er professor i Skov- og landbrugsøkologi ved Københavns Universitet.
    "Fyrretræerne kan danne frygteligt tætte plantager, og bjergfyr danner tætte krat. Samtidig er især fyrretræerne meget brandbare"
    Nåletræer har mere olie- og harpiskholdige substanser, der gør dem lettere at antænde, og som brænder nemmere.
    Trætypen er ikke den eneste faktor for, hvad der holder en naturbrand ved lige.
    "Det er samtidig et tørt område," tilføjer hun
    For selv når det regner, gør en sandholdig jordbund som den nordjyske, at vandet hurtigt forsvinder fra området.
    Derfor kan skovbunden i den skagenske kliplantage blive endnu tørrere end andre steder i landet.
    En tredje faktor er materialet i området.
    "For at nære branden og for at den er svær at slukke, skal der være materiale, ilden kan ligge og ulme i," siger professoren.
    "Det kan være moslag eller dødt ved, der ligger på skovbunden. Og det er brændstof."
    Inger Kappel Schmidt understreger, at hun ikke er bekendt med nedbør forud for naturbranden, men hun understreger, at der tit er mere tørt, jo længere nordpå i Danmark, man kigger.
    Skov- og naturbrande er noget, vi efterhånden er vant til at se i sommerhalvåret i populære, sydeuropæiske lande, hvor der ofte er mange turister.
    Særligt lande som Spanien, Grækenland og Kroatien har de seneste år været hårdt ramt af brandene.
    Vi kommer formentlig også til at opleve de altædende flammer i Danmark. Om det er klimaforandringernes skyld, kan professoren ikke svare entydigt på.
    "Det er næppe klimaforandringer, der skaber naturbrandene. Vi forudser ikke nødvendigvis mindre nedbør, men derimod et andet regnvejrsmønster," fortæller Inger Kappel Schmidt.
    Det betyder, at vi kommer til at opleve længere perioder med tørke og kraftigere regnskyl, der hurtigere forsvinder, da de varmere luft kan holde på mere vand.
    "Intet tyder på, at vi af den grund kommer til at opleve flere naturbrande, men de kan til gengæld blive voldsommere," siger hun.
    I den politiske aftale om Den Grønne Trepart er det besluttet, at en stor del af den danske landbrugsjord skal omlægges til skov.
    Danmarks skovareal skal vokse med 250.000 hektar ny skov, og der skal plantes en milliard nye træer.
    Det betyder ikke, at vi bliver ofre for flere skovbrande.
    For det er sjældent naturen selv, der starter brandene. Det er derimod os mennesker.
    "De fleste skovbrande starter på grund af menneskelig aktivitet," siger Inger Kappel Schmidt.
    "Efter corona-pandemien har der været et større pres på skovene, da der er flere mennesker ude i naturen."
    Selvom et lynnedslag også kan starte en naturbrand, opstår brandene typisk af mennesker, der for eksempel smider et cigaretskod ud af bilvinduet eller af mennesker, griller og laver bål i naturen.
    Og så behøver vi ikke nødvendigvis at tænke dårligt om naturbrande. De kan faktisk være et fantastisk naturforvaltningsmiddel, forklarer professoren.
    Branden fjerner nemlig en masse vegetation og frigiver kvælstof fra økosystemerne, mens andre vigtige næringsstoffer bliver efterladt på skovbunden. Og det giver en bedre næringsbalance i jorden.
    "Der er flere grunde til at bruge brand til naturpleje. Det giver en bedre kemisk sammensætning i jordbunden, og det skaber plads til nye plantearter," siger Inger ...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Forskers kat hjælper med at finde en ny virus - igen!

    Forskers kat hjælper med at finde en ny virus - igen!
    2025/07/18
    Normalt siger man, at hunden er menneskets bedste ven.
    Men for virolog og professor i global sundhed John Lednicky må det være katten. For forskerens kat har endnu engang hjulpet professoren med at finde en hidtil ukendt virus, skriver University of Florida Health i en pressemeddelelse.
    Sidste år hjalp katten Pepper nemlig professoren med at opdage en ny såkaldt jeilongvirus, der findes i pattedyr som gnavere og flagermus, da Pepper tog en død mus med hjem til professoren.
    Det førte til en videnskabelig artikel i tidsskriftet Pathogens.
    Og nu har Pepper altså igen hjulpet professoren med at finde en hidtil uidentificeret stamme af orthoreovirus, som normalt er kendt for at ramme mennesker, hjorte og andre pattedyr, i en af kattens 'fangster' - en spidsmus.
    Og det førte også til en videnskabelig artikel i tidsskriftet Viruses.
    Der er ikke meget viden om orthoreovirussers effekt på mennesker, men den har i sjældne tilfælde været forbundet til blandt andet meningitis hos børn.
    "Konklusionen er, at vi skal være opmærksomme på orthoreovirusser og vide, hvordan vi hurtigt kan opdage dem," siger professoren ifølge pressemeddelelsen.
    Katten Peppers helbred er ikke påvirket af fangsten af den virusinficerede spidsmus, og om den i fremtiden bidrager yderligere til professorens forskning, kan kun tiden vise.
    Men professor John Lednicky lader ingen chancer passere uset hen.
    "Hvis man støder på et dødt dyr, hvorfor så ikke teste det i stedet for bare at begrave det? Der er en masse information, man kan få," afslutter han.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。