• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Videnskab.dk
政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
続きを読む 一部表示
エピソード
  • Hvem lagde denne lort for 250 millioner år siden?

    Hvem lagde denne lort for 250 millioner år siden?
    2024/12/25
    Geologistuderende Vanja Simonsen trækker en skuffe ud ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
    Her ligger den ene æske efter den anden med små stenfund. Ved første øjekast ligner det grus og småsten.
    Men i virkeligheden er stenene en slags bifangst, som er indsamlet i forbindelse med udgravningerne ved Marmierfjellet på Svalbard i 2015 og 2016.
    Dengang koncentrerede forskerne sig primært om skeletter fra havdyr som fiskeøgler, fisk, hajer og archosaurer, men nogle af de sten, der dukkede op i de samme lag som knogleresterne, så lidt for interessante ud til bare at lade dem ligge.
    Stenene er små og mørke med glatte, nærmest polerede overflader. Nogle er fragmenter såsom buede flager eller runde skiver, men andre er hele, aflange 'pølser', der spidser til i enderne.
    Enhver kan se, at de ligner lort. Men hvad er de egentlig?
    "Vi var lidt usikre i starten på, om det kunne være fosfor-klumper (et grundstof, der ofte forekommer i jordskorpen, red.)," siger Vanja Simonsen, der i sommer blev kandidat indenfor sedimentologi, palæontologi og stratigrafi. Det betyder med andre ord, at hun har studeret ældgamle jordlag og bjergarter.
    "Men så puttede vi et par stykker af dem i en CT-skanner (et avanceret røntgenapparat, red.) - og så vi, at det definitivt er 'koprolitter' - som er det videnskabelige navn for fossil afføring."
    Stenene, som var fulde af knoglestykker, viste sig at kunne afsløre helt nye detaljer om det forhistoriske liv på Svalbard.
    Vanja Simonsen har skrevet sit kandidatspeciale om netop disse koprolitter.
    Hun sendte 26 udvalgte koprolitter gennem CT-skanneren ved Naturhistorisk Museum, og på billederne var det muligt at genkende nogle af knoglefragmenterne i den forstenede afføring.
    "Jeg fandt knoglerester fra fiskeøgler og fisk. Der dukkede også hele fiskeskæl og en hajtand op," fortæller hun.
    Men det var måske endnu mere spændende at opdage skaller og hornkroge fra blæksprutter eller kisel- eller kalknåle fra havsvampe, for der findes nemlig ikke andre fund af disse bløddyr i dette lag på Svalbard.
    "De er kun bevaret i koprolitterne," forklarer Simonsen.
    De små forstenede klumper er ganske enkelt små tidskapsler med hidtil ukendt information.
    De bløddyr, der levede for 250 millioner år siden, var små og gik let i opløsning, fortæller Vanja Simonsen.
    De små, hårde dele af dyrene, som blækspruttens hornkroge og svampenes kisel- eller kalknåle, blev formodentlig hurtigt spredt og ødelagt.
    Men indeni afføringen lå de mere beskyttede. En del af afføringen sank hurtigt og blev begravet i aflejringer af ler på bunden af havet, og det skabte som udgangspunkt rigtig gode bevaringsforhold.
    "Der foregår desuden også kemiske processer i afføring, som gør, at den lettere bliver forstenet og konserveret," forklarer Vanja Simonsen.
    Materialet fra skuffen ved Naturhistorisk museum i Oslo viser, at et eller andet dyr spiste både fisk, hajer, fiskeøgler og blæksprutter dengang for 250 millioner år siden.
    Spørgsmålet er hvem?
    "Det har været en af mine opgaver - at forsøge at finde ud af, hvem der har skidt," siger Vanja Simonsen.
    "Det har været et stort puslespil."
    Hun fortæller, at hele projektet startede med en gennemgang af store mængder koprolitter, som blev sorteret efter facon. Det kan nemlig give et indtryk af, hvem der engang lavede lorten.
    "Der er visse træk, man kan kigge efter," forklarer hun.
    For eksempel har tidligere forskning konkluderet, at koprolitter fra hajer er spiralformede i den ene ende. Det er også kendt, at nulevende krokodiller kan have dybe fordybninger og riller i deres afføring.
    Disse eksterne træk kan kombineres med indholdet vist på CT-billeder. For eksempel giver det mening, at fiskeøgler spiste blæksprutter.
    Billederne fra CT-skanneren og fra tynde skiver af koprolitter viste, at afføringen var mindst lige så forskellige på indersiden som på ydersiden.
    Nogle af dem var fulde af store knoglestykker, mens andre næsten ikke indeholdt knogler. Det siger noget om det dyr, der producerede afføringen - ikke kun, hvad ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Er disse bittesmå kryb verdens mest dovne insekter?

    Er disse bittesmå kryb verdens mest dovne insekter?
    2024/12/25
    De er mindre end 3 millimeter lange, så Dunatothrips aneurae ser virkelig ikke ud af meget.
    I et nyligt studie viser jeg, at disse insekter - ud over at være meget små - også er luddovne.
    Dunatothrips-insekterne lever langt væk fra civilisationen i den afsidesliggende australske 'outback', hvor de ikke generer nogen. De forlader næsten aldrig deres nærmest usynlige miniature-reder, som de bygger på akacietræer af silke, de ekstruderer - eller presser ud - fra deres bagende.
    Så vidt vi ved, er der ingen rovdyr, som truer Dunatothrips-insekterne. Den største fare for dem er at tørre ud i varmen, hvis deres rede bliver beskadiget.
    De er fredelige vegetarer, som spiser planter, men kun så lidt, at det ikke har nogen synlig effekt på planterne.
    Insekterne, som er mindre end en bindestreg, tilhører en gruppe af insekter kaldet 'trips', som også går under navnene frynsevinger eller blærefødder, og som til tider bliver kaldt 'tordenfluer', selvom de ikke dukker op i tordenvejr, men ofte flyver i store sværme, typisk i stille, varmt vejr.
    Visse trips-arter optræder som skadedyr, der suger plantesaften ud af for eksempel tomater, men det lyder som alt for meget hårdt arbejde for de Dunatothrips-insekter, jeg undersøgte.
    Jeg brugte et par somre på at studere disse små insekters sociale liv, hvor jeg prøvede at forstå deres usædvanlige vane med nogle gange at bo alene og nogle gange i grupper med deres søstre.
    Jeg var forundret over at opdage, at en del gruppemedlemmer ikke ser ud til at lave noget som helst. De hjælper ikke til. De avler ikke. De lader ikke til at foretage sig noget overhovedet.
    Vi kender kun til ganske få samfund i dyreverden med gruppemedlemmer, der ikke hjælper til - og ikke engang hjælper dem selv.
    Hvis silkereden blev beskadiget, fandt jeg ud af, at kun én eller to hunner begyndte at reparere den. De resterende gruppemedlemmer gjorde ikke noget.
    De arbejdsomme hunners reparationsindsats var til gavn for alle - selv de sløve padder - som nød godt af deres anstrengelser uden at løfte en finger.
    Jeg satte mig for at undersøge, hvad de 'dovne' trips egentlig lavede. Var de som dronninger, der specialiserede sig i at producere æg, mens de andre var arbejdere? Andre sociale insekter har denne ordning, inklusive mange andre australske trips.
    Men sådan forholdt det sig ikke: Da jeg dissekerede henholdsvis hjælpere og ikke-hjælpere, fandt jeg, at det oftest var hjælperne, der bar æg.
    Måske var de en reservearbejdsstyrke, der trådt i karakter, når andre gik tabt, som i visse fuglesamfund som ådselkrager. Men da hjælperne blev fjernet, var deres redekammerater lige så uhjælpsomme som før.
    Jeg spekulerede på, om de så tiden an, mens de ventede på at komme til at yngle på et senere tidspunkt, ligesom hvepse af slægten Polistinae.
    Jeg fjernede alle gruppemedlemmer undtagen én enkelt doven Dunatothrips, som jeg gav sin helt egen rede.
    Det hjalp ikke ret meget; det dovne insekt producerede kun få eller ingen æg og tog op til fem gange så lang tid om at reparere reden, sammenlignet med en mere arbejdsom trips i samme situation.
    Hvis de dovne trips ikke engang hjælper sig selv, er de så et evolutionært paradoks?
    Egentlig ikke: Selvom adfærd kun udvikler sig, hvis den er fordelagtig, har evolutionen også en tendens til at fungere for de individer, der i gennemsnit er bedre tilpasset livsvilkårene.
    I enhver art er individerne alle forskellige, og det er uundgåeligt, at nogle af dem er af ringere kvalitet end andre.
    De kan bære mutationer, arve uheldige genkombinationer, blive påvirket negativt af miljøet omkring dem eller alt det ovenstående. Måske blev de skubbet helt ud til kanten af bladet, de de var små.
    I denne situation vil dyr ofte prøve at få det bedst mulige ud af en uheldig situation.
    En trips af dårlig kvalitet kan kun lægge et par æg og kan kun bidrage med få tråde af silke til at reparere en rede. Hun kan ikke bygge den rede, hun skal bruge for at opfostre afkom på egen hånd. Så hendes bedste mulighed er at hænge ud i e...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Nyt studie: Germanere i romertiden sniffede stoffer med særlige skeer

    Nyt studie: Germanere i romertiden sniffede stoffer med særlige skeer
    2024/12/25
    Før germanske krigere i romersk tid skulle i kamp, fik de angiveligt lidt hjælp fra psykedeliske stoffer.
    Det antyder et nyt studie, hvor forskerne har fundet små skeer i krigernes bælter, som skulle være brugt til at tage stofferne, skriver De Gruyter.
    I studiet har forskere fundet 241 små ske-lignende genstande ved 116 arkæologiske områder fra romertiden, herunder gravpladser i Skandinavien, Tyskland og Polen. Skeerne blev fundet sammen med andre genstande, som blev brugt i krig.
    Andre studier viser, at man i det gamle Grækenland og Rom brugte narkotika såsom opium. Men der har hidtil ikke været beviser for, at barbarerne brugte andet end alkohol.
    Forskerne mener, at de germanske krigere kan have brugt stimulanserne for at yde en ekstra indsats, men også for at mindske den stress og frygt, som krig kan medføre.
    Ved at bruge skeer kunne de udmåle den rigtige dosis, så de ikke risikerede at få en overdosis, lyder teorien.
    Efter fundet af skeerne undersøgte forskerne, hvilke stoffer de germanske krigere kunne have haft adgang til. Det er blandt andet hamp, opium, galnebær og forskellige svampe, som enten kunne indtages opløst i alkohol eller i pulverform.
    Eftersom krigerne var opmærksomme på stoffernes virkninger på kroppen, kan de have anvendt stimulanser til andre formål såsom til medicin og i ritualer, anfører forskerne.
    Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Praehistorische Zeitschrift.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。