エピソード

  • Bi-forskere er fløjtende uenige: Fordriver honningbier vilde biarter eller ej?

    Bi-forskere er fløjtende uenige: Fordriver honningbier vilde biarter eller ej?
    2025/05/30
    Fordriver fremavlede honningbier deres vilde artsfæller, og skader de dermed naturen? Og bør honningbierne af den årsag holdes helt ude af beskyttede naturarealer?
    Det er spørgsmål, der vækker store følelser blandt bi-forskere, biavlere og biodiversitets-forkæmpere.
    Alle parter er glade for naturen. Og bierne ikke mindst. Men hvorfor er de så uenige? Og hvem har egentlig ret?
    Videnskab.dk tegner linjerne op i en hed debat.
    Men først til baggrunden for det hele:
    Der bliver færre vilde bier i verden. Det har man vidst siden 1960'erne.
    Tilbagegangen gælder også for andre insekter, samt dyr og planter. Alt sammen er det en del af biodiversitetskrisen eller den sjette masseuddøen, som den også kaldes.
    I Danmark er 19 ud af 244 vilde biarter uddøde de seneste 50 år. Yderligere 56 arter står til at forsvinde på kort eller lang sigt. Alt i alt er 31 procent af de vilde biarter herhjemme truede eller uddøde.
    Forklaringerne er mange, siger seniorforsker på Aarhus Universitet Beate Strandberg til Videnskab.dk. Men særligt en årsag presser sig på:
    "Landbruget fylder i dag 60 procent af vores landareal og giver dermed mindre areal til naturen. Og det er ikke i landbruget, at vilde bier finder de gode føderessourcer."
    "Vilde bier mangler derfor gode levesteder og blomster nok året rundt," siger Beate Strandberg.
    Derfor har vi i Danmark haft en naturbeskyttelseslov siden 1992. Og i 2008 fik vi Danmarks første nationalpark i Thy og en dertilhørende nationalparklov. Snart åbner den første danske naturnationalpark i Fussingø udenfor Randers.
    Og det er her i de strengt beskyttede naturarealer, at kampen mellem biavlernes honningbier og de vilde bier i naturen står.
    For biavlernes bistader befinder sig i flere tilfælde midt i nationalparkerne. I andre tilfælde står staderne tæt nok på, til at honningbierne summer rundt i den beskyttede natur.
    Ifølge kritiske forskere er det helt åbenlyst med til at fordrive de vilde bier.
    Biavlerne selv kan ikke få øje på problemet. Og de får opbakning af en honningbi-forsker fra Aarhus Universitet.
    Så hvad er op og ned?
    Hjalte Calberg Ro-Poulsen er postdoc på Københavns Universitet, hvor han forsker i forvaltning af land og by efter vilde bier og andre insekters præmisser.
    I 2023 færdiggjorde han en ph.d-afhandling, hvor han netop undersøgte, i hvilken grad honningbier og vilde bier konkurrerede om føde og levesteder 52 steder rundt omkring i Danmark.
    Han kalder det for et "kompliceret og kontekstafhængigt spørgsmål", hvorvidt honningbier har en negativ effekt på vilde biarter herhjemme.
    Men Hjalte Calberg Ro-Poulsens hovedpointe er sådan set, at kampen mellem bierne "ikke er et kæmpe problem".
    "Det irriterer mig lidt, at det får så meget fokus, og at det bliver pustet op til et altoverskyggende problem i alle sammenhænge. For det fjerner fokus fra andre forvaltnignstiltag, der er vigtigere for de vilde biarter som genopretning af levesteder uden for naturområder, hvor jeg eksempelvis er mere bekymret for valg af 'bestøver-venlig' beplantning i landskabet," siger han til Videnskab.dk.
    "Man hjælper ikke biodiversiteten ved at få bistader sat op. Men det skal heller ikke pustes op til, at der er derfor, at vilde arter er i tilbagegang," tilføjer han.
    Hans Henrik Bruun har i cirka 30 år forsket i økologi og biodiversitet. Han er professor på Københavns Universitet, og ifølge ham er der ingen tvivl om, at honningbierne skader de vilde bier.
    "Det er ikke et spørgsmål om for eller imod biavl. Honningbier og bistaderne lever fint som produktionsdyr i frugtplantagerne og de øvrige landbrugsland," indleder han.
    "Men hvis vi afsætter arealer til de arter, som har det svært og alligevel har bistader med honningbier der, så har man misforstået hele formålet med naturbeskyttelse," siger Hans Henrik Bruun til Videnskab.dk.
    Men hvorfor siger han så det?
    "Helt grundlæggende er der konkurrence om føden, og honningbien vinder den konkurrence over vildtlevende arter, fordi honningbien får hjælp af mennesker. Den skal ikke selv ...
    続きを読む 一部表示
    14 分
  • Hvordan ændrer Googles nye AI-overblik vores måde at søge på?

    Hvordan ændrer Googles nye AI-overblik vores måde at søge på?
    2025/05/29
    Du har måske bemærket, at Google ser anderledes ud?
    Det skyldes, at Google i maj 2024 lancerede deres nye søgefunktion, 'AI-overblik', som bygger på generativ kunstig intelligens.
    Funktionen, der tidligere gik under navnet 'Search Generative Experience', giver brugerne AI-genererede svar ved at hente og opsummere information fra forskellige hjemmesider.
    AI-svarene vises øverst på siden, så man hurtigt kan danne sig et overblik. Målet er at gøre det nemmere og hurtigere for brugerne at finde relevant information og samtidig forbedre kvaliteten af søgeresultaterne.
    Funktionen, som i første omgang kun blev rullet ud i USA, er nu tilgængelig i over 100 lande og vil gradvist blive tilgængelig for brugere verden over.
    AI-overblik er et centralt tiltag fra Googles side i forsøget på at udnytte den hurtige udvikling inden for generativ AI-teknologi, i en tid med hård konkurrence mellem søgemaskiner der benytter AI.
    Funktionen er et direkte svar på OpenAI's SearchGPT og Microsoft Bing's Deep Search, som bygger på OpenAI's ChatGPT.
    Samtidig vinder samtale-AI chatbots som ChatGPT, Microsoft's Copilot og Googles egen Gemini fortsat indpas hos brugere verden over.
    Googles AI-satsning er helt afgørende for at kunne følge trop med de andre tech-giganter i AI-kapløbet.
    Implementeringen af AI-overblik har dog vakt bekymring blandt virksomheder, webansvarlige og onlineannoncører.
    Kritikere frygter, at funktionen kan føre til mindre trafik til deres hjemmesider, hvis brugerne i højere grad nøjes med AI-overblik og ser bort fra de links, der bliver vist i søgeresultaterne.
    Betalte annoncer og sponsoreret indhold spiller en afgørende rolle i indtægtsstrømmen for mange virksomheder og hjemmesideoperatører.
    Hvis trafikken til hjemmesiderne falder, kan det mindske virksomhedernes lyst til at investere i disse annonceformater - og det kan potentielt forstyrre den milliardstore industri for online-annoncering.
    For at få en bedre forståelse af denne problemstilling gennemførte vi en undersøgelse ved HEC Montréals Tech3Lab, hvor vi undersøgte, hvordan teknologier som AI-overblik påvirker brugernes adfærd og opfattelser sammenlignet med almindelige søgninger online.
    Vi udviklede fire forskellige Google-søgescenarier - to med AI-assistance og to uden.
    I de AI-assisterede scenarier blev der vist et AI-genereret overblik øverst i søgeresultaterne, mens de ikke-AI-assisterede scenarier bestod af en klassisk Google-søgeoplevelse.
    For hvert scenarie-par gennemførte deltagerne to søgeopgaver: én med et informationsformål og én med fokus på at købe et produkt.
    I løbet af hver opgave målte vi:
    deltagernes klikadfærd (antal klik)
    deres kognitive belastning (den mentale indsats, det kræver at behandle information)
    samt deres visuelle opmærksomhed
    Vi brugte måling af pupilreaktionen for lys (lysreflekspupillometri) - en metode, hvor man måler pupilstørrelse og reaktioner - og analyserede skærmoptagelser for at følge disse parametre.
    Efter hver opgave udfyldte deltagerne spørgeskemaer, hvor de beskrev deres oplevelser og indtryk.
    Gennem denne eksperimentelle tilgang opfyldte vi to målsætninger:
    For det første kunne vi undersøge, om det AI-genererede overblik i søgeresultaterne har en mærkbar effekt på brugernes opfattelse af relevans, nytteværdi og tilfredshed med søgeresultaterne.
    For det andet kunne vi observere, om generative AI-opsummeringer har en markant effekt på brugernes adfærd; nærmere bestemt hvor mange gange brugerne klikker på links i søgeresultaterne.
    Det gav os indblik i, hvilken betydning AI-svar kan have for den organiske søgetrafik.
    Resultaterne af vores studie peger på, at det AI-genererede overblik ikke har markant effekt på, hvordan brugerne vurderer relevans, nytteværdi eller tilfredshed med søgeresultaterne.
    De havde heller ikke signifikant effekt på klikraten - altså, hvor ofte brugerne klikker på links i søgeresultaterne.
    Tilstedeværelsen af AI-overblik førte ikke til en markant reduktion i brugernes interaktion med Googles klassiske liste ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Nyt studie: Ikonisk kæmpehaj havde mere på menuen, end man tidligere kendte til

    Nyt studie: Ikonisk kæmpehaj havde mere på menuen, end man tidligere kendte til
    2025/05/29
    I mange henseender vil man nødig overraskes af en 25 meter lang haj.
    Ikke desto mindre er det, hvad der nu er sket for en række forskere - heldigvis i trygheden fra et laboratorium 3,6 millioner år efter hajen uddøde.
    Forskerne fra blandt andet Goethe Universitet i Tyskland er nemlig via mineralanalyser af tænder nået frem til, at den ikoniske haj megalodon ikke kun spiste store havpattedyr, som man hidtil har vidst.
    Næ, den var slet ikke for fin til også at lade fisk og mindre pattedyr indgå i sit 100.000 kalorier store daglige fødeindtag.
    Det skriver CNN.
    "Mens den så afgjort var et vildt toprovdyr, og ingen andre formentlig ville æde en voksen megalodon, så er det tydeligt, at den kunne æde næsten hvad som helst, der svømmede rundt," siger Jeremy McCormack, der er en af forfatterne bag det nye studie, til CNN.
    Den tidligere viden om, at den spiste store havpattedyr, har man, fordi man kunne se det på fossiler fra pattedyrenes knogler. Men sådanne knoglerester har man ikke fra fisk.
    Derfor foretog forskerne analyser af zink, som optages gennem føden, i megalodons op til 18 centimeter lange tænder. Her fandt de også tegn på forskellige typer af fisk, herunder flere andre hajarter fra perioden.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Nyt studie har undersøgt, om protein fra kød og planter er lige godt, når man skal opbygge muskler

    Nyt studie har undersøgt, om protein fra kød og planter er lige godt, når man skal opbygge muskler
    2025/05/29
    I de seneste år har debatten i hvert fald floreret. Kendte træningsentusiaster har talt varmt for en kost med meget kød.
    På den anden side står dyrevelfærdsforkæmpere, klimaentusiaster og andre, der ønsker, at vi mennesker og vores behov skal fylde langt mindre på kloden - for der er ingen tvivl: Kødproduktionen er meget pladskrævende.
    Men behøver proteinet nødvendigvis at komme fra dyr? Kan planteprotein være lige så god for muskelvæksten?
    I et nyt studie har amerikanske forskere undersøgt, om det overhovedet gør en forskel for musklerne, hvilken type protein man spiser.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine & Science in Sports & Exercise, og fundene er også omtalt i en pressemeddelelse.
    40 forsøgspersoner deltog i studiet. De blev tilfældigt udvalgt til:
    enten at have en vegansk kost
    eller til at være altædende i 9 dage
    Forskerne inddelte dem yderligere i to kostgrupper:
    En vegansk og en altædende gruppe skulle spise balanceret. Det betyder, at de fordelte proteinindtaget (fra planter eller kød) ligeligt over dagens måltider.
    En vegansk og en altædende gruppe fulgte en ubalanceret kost med et stigende proteinindtag ved hvert måltid.
    Alle deltagerne skulle også følge et træningsprogram. De styrketrænede og blev fulgt nøje i laboratoriet.
    Forskerne målte deres muskelvækst før og efter perioden. Det blev gjort ved hjælp af en biopsi - altså en lille vævsprøve.
    Forskerne fandt:
    Plantebaseret og animalsk protein havde samme effekt, når deltagerne indtog samme mængde.
    Det havde ingen betydning, hvordan proteinet blev fordelt i løbet af dagen.
    Protein af høj kvalitet efter træning havde en god effekt.
    "Jeg synes, forskerne konkluderer lidt for firkantet," siger dog Truls Raastad, som er professor ved Norges idrætshøjskole.
    Truls Raastad forsker blandt andet i styrketræning og idrætsernæring. Han fortæller, at det nye studie har så få forsøgspersoner, at der kan være forskelle i effekter, som forskerne ikke har været i stand til at opfange.
    "Ser man på tallene, er der en langt større respons i gruppen med den ubalancerede 'omnivore-kost' (altædende kost, red.) end i de tre andre kostplaner i studiet," påpeger Truls Raastad.
    Effekterne er ikke statistisk signifikant forskellige. Det betyder, at de i udgangspunktet er for små til at blive taget i betragtning. Derfor afskriver forskerne forskellen.
    Truls Raastad mener derfor, at konklusionen er lidt forhastet. Han henviser til den eksisterende forskning på området.
    En del studier viser, at den samme mængde protein fra en animalsk kilde af høj kvalitet har en lidt større effekt end en tilsvarende mængde fra en vegetabilsk kilde, fortæller Truls Raastad.
    De animalske kilder kan være mejeriprodukter, kød eller fisk.
    "Det forklares blandt andet med, at der er flere essentielle aminosyrer i de animalske proteinkilder."
    Aminosyrer er de byggesten, som proteiner er opbygget af. Og det er især aminosyren leucin, der er mere af i animalske kilder, siger Truls Raastad.
    "Derfor er man normalt nødt til at øge mængden af protein fra vegetabilske kilder en smule, så mængden af essentielle aminosyrer bliver tilsvarende," siger Truls Raastad.
    De studier, Truls Raastad henviser til, peger på, at man skal spise en smule mere af de vegetabilske proteiner for at opnå samme effekt.
    Her skiller det nye studie sig altså ud. Samme proteinindtag gav i dette tilfælde samme resultat for opbygning af musklerne.
    "Men forbeholdet er, om de har den statistiske styrke til at fastslå det. Jeg kan ikke uden videre godtage, at resultatet er helt ens (for de to grupper, red.), sådan som de konkluderer her," påpager Truls Raastad.
    Han tilføjer, at det er fair, at forskerne viser tallene for de individuelle resultater.
    "Men det ser ud til, at de har nogle metodiske udfordringer. Der er meget stor variation i flere af grupperne," siger Truls Raastad.
    Han oplever, at kun de færreste idrætsudøvere overvejer en vegansk kost af hensyn til præstationsniveauet.
    Det er som regel dem, der har et værdisæt...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forhenværende rektor på prestigefyldt amerikansk universitet: "Vores tillid er skadet på langt sigt"

    Forhenværende rektor på prestigefyldt amerikansk universitet: "Vores tillid er skadet på langt sigt"
    2025/05/28
    På et hotel i København møder Videnskab.dk's udsendte Susan Hockfield. Der er dæmpet belysning, lyd af rislende vand fra lobbyen og en rolig atmosfære.
    Perfekt til en samtale med den tidligere rektor på Massachusetts Institute of Technology (MIT) om det stik modsatte: De voldsomme politiske ændringer i den amerikanske forskningspolitik.
    For det er ikke ligefrem begejstring over videnskabens fremtid, der præger samtalen - det er bekymring.
    Bekymring over, hvordan fem måneder under Trump-regeringens nye kurs har sat større spørgsmålstegn ved den amerikanske videnskabsdominans, end hun har oplevet i sin levetid.
    "Det er uden sidestykke i en amerikansk sammenhæng," siger Susan Hockfield, der var rektor på MIT fra 2004 til 2012 og nu er rektor emeritus, til Videnskab.dk som det første.
    De over 80 år med USA som verdens dominerende videnscenter er på mere usikker grund nu end nogensinde før, mener hun.
    Ikke siden Anden Verdenskrig, har der været så pludselige og kæmpestore ændringer i forskningspolitikken, som der er lige nu.
    USA's teknologiske fremskridt og forspring har hvilet på et solidt fundament af offentligt støttet forskning.
    "Truslen lige nu er, at vi ikke kan stole på de tidligere finansieringskilder til forskning. Uden varsel får forskere reduceret finansiering til deres forskning eller mister deres bevilling, og de har ikke tiltro til, at de vil få lignende støtte fremover," siger Susan Hockfield.
    Hun tegner et billede af en forsker som en bilist på en motorvej. Man har penge til sin forskning. Udkommer med studier. Laver medicin til sundhedssektoren eller teknologi til industrien. Speederen er i bund.
    Pludselig ser man ud af forruden, at der er en kæmpe skrænt. Den ellers så velkendte motorvej stopper pludselig midt i det hele, og der er ingen afkørsel i nærheden eller skilte til at guide.
    Den store udfordring lige nu er uvisheden, siger Susan Hockfield. Men på længere sigt risikeres det, at forskere mister tillid og tiltro til de amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner.
    Hvis man som europæisk, sydamerikansk, afrikansk eller asiatisk forsker vender hjem efter et forkortet ophold i på et amerikansk universitet på grund af mistede bevillinger, søger man formentlig ikke en ny bevilling på et universitet i USA året efter.
    For at blive i motorvejsmetaforen: Det er formentlig få forskere, der vil køre ud på samme mystiske motorvej, som pludselig har kæmpestore skrænter forude.
    Selv hvis man får at vide, at det store hul er fikset, og at der ikke kommer nye pludselige huller, er man nok skeptisk.
    "Vores tillid er skadet på langt sigt. Tilliden til, at alle kan konkurrere om at deltage i det her videnskabelige foretagende, og at vi kan stole på USA som en kilde til nye videnskabelige opdagelser," siger Susan Hockfield.
    Det er ikke det enkelte forskningsprojekt eller universitetets økonomiske problemer, der står tilbage om fire år. Det er et skadet ry, som vil være svært at genetablere - selv for verdens største og mest betydningsfulde videnskabsland.
    Susan Hockfield pointerer derudover, at det også kan blive sværere at få udenlandske forskere til USA i fremtiden af andre grunde. Ændringerne i immigrationspolitikken kan gøre det sværere for en udenlandsk forsker at få ophold i USA og gøre karriere der.
    Det store land har ellers nydt godt at kunne tiltrække forskertalenter fra hele verden, hvilket har bidraget til deres dominans på forskningsområdet, forklarer hun.
    Danske forskere har tidligere nævnt, at vi bør sætte alt ind på at suge hjernekraft fra USA og ind på universiteterne herhjemme.
    Susan Hockfield ser samme mulighed:
    "Der er en mulighed lige nu for Europa og andre steder i verden for at tiltrække forskere med amerikansk bopæl," siger hun.
    Allerede nu arbejder flere europæiske universiteter dedikeret på at hente amerikanske topforskere, som har mistet bevillinger, er havnet i unåde med Trump-regeringen eller bare ønsker at søge væk fra USA.
    "USA har kunnet tiltrække flere, end vi sendte ud. Den balance sk...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Undervandsfossiler er kommet op til overfladen og afslører en tidigere menneskearts tabte verden

    Undervandsfossiler er kommet op til overfladen og afslører en tidigere menneskearts tabte verden
    2025/05/28
    Ud for Javas kyst i Indonesien har man skabt kunstige øer ved at grave store mængder sand op fra havbunden. Og det viser sig, at sandet har gemt på hemmeligheder om, hvordan den længstlevende menneskeart levede for 140.000 år siden.
    For i sandet har arkæologer udover 6.700 fossiler af fisk, krybdyr og pattedyr fundet rester fra to kranier, som tilhørte den tidligere menneskeart Homo erectus.
    Det skriver Universiteit Leiden i en pressemeddelelse.
    Det er første gang, man har fundet menneskelige fossiler mellem Indonesiens øer, og indtil nu har man troet, at Homo erectus levede isoleret på øen Java.
    Men det nye fund har altså ændret på den teori.
    For mere end 130.000 år siden var havniveauet 100 meter lavere end i dag, og det ser ud til, at Homo erectus forlod Java for at leve i dalene og sletterne i det nu sunke Sundaland. Forskerne tror, at de har spredt sig langs de store floder.
    "Her havde de vand, skaldyr, fisk, spiselige planter, frø og frugt hele året rundt," siger Harold Berghuis, der er arkæolog på Universiteit Leiden.
    Blandt fundene var der også et stort antal brækkede knogler fra kvæg, der peger på, at Homo erectus har jagtet dem og spist knoglemarven.
    Harold Berghuis mener, at de kan have kopieret den praksis fra andre populationer.
    "Vi fandt ikke dette i den tidligere Homo erectus-population på Java, men kender det fra mere moderne menneskearter på det asiatiske fastland," fortæller han.
    "Det tyder på, at der kan have været kontakt mellem disse grupper eller endda genetisk udveksling," tilføjer han.
    De nye resultater er udgivet i tidsskriftet Quaternary Environments and Humans.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Vulkansk glas afslører aztekernes enorme handelsnetværk

    Vulkansk glas afslører aztekernes enorme handelsnetværk
    2025/05/28
    Den vulkanske bjergart obsidian er en form for glas, der spredte sig på tværs af aztekerrigets Mellemamerika og var med til at forme livet i azteker-hovedstaden Tenochtitlan.
    Obsidian blev brugt til værktøj og ceremonielle objekter og var et af aztekernes vigtigste råstoffer, før europæerne ankom til kontinentet.
    Nu bruger et mexicansk-amerikansk studie obsidian-fund til at kortlægge aztekerrigets handelsnetværk, ritualer og politiske indflydelse. Det skriver Tulane University i en pressemeddelelse.
    I et nyt studie har forskerne analyseret 788 genstande af obsidian udgravet i Mexico City, der ligger, hvor Tenochtitlan tidligere lå.
    Analyserne viser, at obsidian-stykkerne ankom til hovedstaden fra mindst syv områder - blandt andet fra steder udenfor aztekernes politiske grænser.
    Fundene understøtter ifølge forskerne, at aztekerne havde et sofistikeret økonomisk system, der var i stand til at opretholde handelsruter over lange afstande, selv til rivaliserende grupper.
    Størstedelen af obsidian-fundene, især fra Tenochtitlans centrale tempel, bestod af grøn obsidian fra bjergkæden Sierra de Pachuca, der var aztekernes foretrukne form for obsidian.
    De øvrige former for obsidian fandt forskerne især omkring byggepladser, og de blev oftere anvendt til at lave værktøj.
    Men i løbet af Tenochtitlans levetid fra omkring år 1375 til år 1520 begyndte en højere andel af obsidian til rituel anvendelse at stamme fra Sierra de Pachuca.
    Det anser forskerne som et tegn på, at udbredelsen og anvendelsen af obsidian efterhånden kom under mere centraliseret og religiøs kontrol.
    Det nye studie er udgivet i tidsskriftet PNAS.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Starship: Musks gigantiske rumraket sprang i luften for tredje gang i træk

    Starship: Musks gigantiske rumraket sprang i luften for tredje gang i træk
    2025/05/28
    Tredje gang var ikke lykkens gang for Elon Musk og hans rumfartsforretning, SpaceX.
    Natten til onsdag (28. maj) dansk tid blev virksomhedens megaraket Starship opsendt til en testflyvning for bare niende gang.
    Men SpaceX mistede kontakten til rumraketten efter omtrent 30 minutter, og siden sprang det enorme rumfartøj i luften over Det Indiske Ocean. Det skriver Space.com.
    Starship er den tungeste og mest kraftfulde raket, der nogensinde er blevet affyret. Målet er, at rumraketten med tiden skal bringe mennesker til Månen og Mars.
    De seneste to gange, Musk-firmaet har opsendt en Starship-raket, er det også endt med, at rumraketten eksploderede.
    Den nylige testflyvning var speciel, fordi det var første gang, at man havde genbrugt betydelige dele af Starship-hardware fra andre rumraketter.
    På sin vis var niende Starship-opsendelse også en mindre succes. Denne gang nåede rumraketten ud i rummet, hvad der ikke lykkedes ved de to forgangne opsendelser.
    "Vi forsøger at gennemføre noget, der er utænkeligt svært. Det er ikke noget, du bare opnår i en lige linje," udtaler SpaceX presseansvarlige, Dan Hout, ifølge Space.com.
    "Vi har sagt, at der kommer til at være bump på vejen; der vil ske udsving. Men at se rumskibet i rummet i dag var et vildt øjeblik," siger han også.
    En del af målet for Starship-flyvningen var derudover at udsende otte dummy-versioner af SpaceX's internetsatellitter, Starlink. Det kom ikke til at ske, da der var bøvl med døren til lastrummet med satellitterne.
    På grund af den mistede kontrol over rumskibet, får SpaceX ikke indsigt i værdifuld data fra andre planlagte eksperimenter og resten af testflyvningen, der skulle være mundet ud i en blød landing i Det Indiske Ocean.
    SpaceX er kendt for også at kunne lande og genbruge deres løfteraketter, der hjælper et rumfartøj som Starship ud af atmosfæren. Under testflyvningen sprang firmaets store løfteraket, kaldet Super Heavy, også i luften.
    続きを読む 一部表示
    2 分