エピソード

  • Evolutionsbiologens yndlingsfisk giver ham kuldegysninger af skræk

    Evolutionsbiologens yndlingsfisk giver ham kuldegysninger af skræk
    2025/07/19
    Kan man være hunderæd for noget og samtidig dedikere sit arbejdsliv til det?
    Ja, det kan jeg i hvert fald. Som forsker i evolutionsbiologi og populationsgenetik arbejder jeg nemlig hver dag helt frivilligt med et helt særligt dyr, der giver mig kuldegysninger bare ved synet.
    I denne artikel, der er en del af serien 'Forskerens favorit', vil jeg fortælle om, hvorfor den europæiske og amerikanske ål både vækker frygt, ja nærmest en form for fobi hos mig, og samtidig har fascineret mig dybt helt siden barndommen.
    Efter moden overvejelse ender jeg med at sige, at europæisk ål (Anguilla anguilla) og dens nordamerikanske søsterart amerikansk ål (A. rostrata) er mine favorit fisk.
    Hvorfor det netop er denne ål, er faktisk et godt spørgsmål, og folk, der kender mig, vil trække på smilebåndet eller det, der er værre, hvis de læser dette.
    På det personlige plan er jeg nemlig hunderæd for ål. Det er nok en slags slangefobi, selv om jeg mærkeligt nok ikke er bange for slanger. På det videnskabelige plan er jeg imidlertid dybt fascineret af ål.
    Det startede allerede i min barndom, da min morfar fortalte mig om den danske forsker Johannes Schmidt, som i starten af 1900-tallet efter mange års ekspeditioner og undersøgelser kunne påvise, at både amerikansk og europæisk ål gyder i Sargassohavet, et område i Atlanterhavet syd for Bermuda og mere end 5.000 kilometer fra de europæiske kyster.
    Mange år senere blev jeg som forsker i populationsgenetik og evolutionsbiologi interesseret i at løse et af de uafklarede spørgsmål om ålens biologi, som på den tid var meget omdiskuteret:
    Nemlig om der findes flere adskilte bestande af ål, ligesom hos laks og ørred, eller om alle ål gyder tilfældigt med hinanden i Sargassohavet, uanset om de er vokset op i Norge eller Marokko?
    Vi var så heldige at deltage i Galathea 3-ekspeditionen, hvor vi indsamlede helt små ålelarver fra forskellige steder i Sargassohavet.
    Ved analyser af genetisk variation i larverne og i ål indsamlet fra hele Europa og Nordafrika kunne vi vise, at ålen faktisk er det, man kalder 'panmiktisk': Alle ål tilhører én enkelt bestand, uanset hvor de er vokset op.
    Med nye metoder fra genomforskningen har vi sidenhen undersøgt, hvad det betyder for ålens muligheder for at tilpasse sig forskellige miljøer.
    Blandt andet ser epigenetik ud til at spille en rolle; miljøet kan ændre aftryk i arvemassen, uden at ændre selve den genetiske kode.
    Det kan føre til ændringer i udtrykket af gener, som varierer afhængigt af, hvor ålene vokser op, og dermed hjælper dem med at tilpasse sig lokale forhold, selv om de genetisk set tilhører én stor fælles bestand.
    Et andet fascinerende åle-mysterium drejer sig om forholdet mellem de to arter, europæisk og amerikansk ål.
    De kan få afkom med hinanden, det man kalder 'hybridisere', og hybriderne kan krydse tilbage til de oprindelige arter.
    Mærkeligt nok finder man primært hybriderne i vandløb og søer på Island.
    Det hænger sikkert sammen med, at amerikanske ål vokser hurtigere end europæiske ål, så hybriderne vokser i et tempo midt imellem.
    Alle ålelarver bliver ført afsted med Golfstrømmen, og når hybriderne begynder at udvikle sig til det næste stadie, glasål, og er parate til at vandre op i ferskvand, er de netop nået til et sted midt imellem Nordamerika og Europa, og her ligger lige præcis Island.
    I et helt nyt studie med postdoc Aja Tengstedt i spidsen har vi undersøgt, hvordan blandingen mellem arterne kommer til udtryk i hybrid-ålenes genomer.
    Det viser sig, at der i den amerikanske ål er opstået mutationer i et stort stykke DNA (180.000 basepar) på kromosom 15, som ser ud til at give en fordel, for eksempel i form af bedre overlevelse eller tilpasning, og derfor har mutationen spredt sig i arten.
    Når de to arter parrer sig, er dette stykke DNA blevet overført fra amerikansk til europæisk ål flere gange uafhængigt af hinanden og spreder sig nu også der.
    Så selv om europæisk og amerikansk ål er selvstændige arter, foregår deres evolution ikke helt uafhængigt...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Han gjorde mus fede med tarmflora fra et tykt menneske: Siden er fækalie-håbet falmet

    Han gjorde mus fede med tarmflora fra et tykt menneske: Siden er fækalie-håbet falmet
    2025/07/19
    Det er næsten 20 år siden, at forskere første gang for alvor påviste, hvor stor effekt tarmfloraen kan have på kroppens biologi og de sundhedsproblemer, vi oplever.
    I et banebrydende studie viste Jeff Gordon ved Washington University School of Medicine, at tarmbakterier kan påvirke fedme. Sammen med sine kolleger havde han gjort mus fede blot ved at transplantere tarmfloraen fra et menneske med fedme.
    Nyheden fik enorm opmærksomhed verden over. I de følgende årtier er forhåbningerne til tarmforskning kun vokset.
    Tusindvis af undersøgelser har knyttet forstyrrelser i tarmfloraen til alt fra Alzheimers og angst til hjertesygdomme, type 2-diabetes og autoimmune sygdomme.
    Det giver håb om, at mange sygdomme også kan behandles gennem tarmen.
    Men hvor langt er vi egentlig kommet? Og hvor fører vejen videre hen?
    Det forsøger forsker Milena Pitashny fra Technion-Israel Institute of Technology og hendes kolleger at svare på i en kommentar, der for nylig er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Drugs.
    Der er ingen tvivl om, at tarmen og tarmfloraen spiller en meget vigtig rolle for sundheden, og at vi formentlig kan behandle sygdomme ved at påvirke samspillet mellem os og vores mikroorganismer, skriver Milena Pitashny og co.
    Men indtil videre har vi relativt få eksempler på effektive behandlinger, der er godkendt og i brug.
    Det bedste er transplantation af frisk tarmflora til behandling af tarminfektion med bakterien Clostridium difficile. Det er infektioner, som har været meget svære at behandle, og som i værste fald er dødelige.
    De imponerende nye resultater har givet håb om, at fækaltransplantation også kan være effektiv ved andre sygdomme, skriver Milena Pitashny og kolleger.
    I Norge har forskning fra Bergen vist gode resultater af tarmtransplantation for irritabel tyktarm (IBS).
    Forskerne er nu i gang med et nyt studie, men behandlingen betragtes stadig som eksperimentel.
    Og for mange sygdomme er resultaterne af fækaltransplantation stadig usikre, skriver Milena Pitashny.
    Det er endnu mere usikkert med andre behandlingsformer.
    I skyggen af forskningen i tarmfloraen er der opstået en underskov af diæter og kosttilskud med præbiotika og probiotika.
    Men der er lidt dokumentation for, at det virker, skriver Milena Pitashny og co.
    En lignende konklusion kom i 2024 i en gennemgang af Amelia J. McGuinness fra School of Medicine og Barwon Health og kolleger.
    Hypen omkring tarmfloraen ser ud til at løbe forud for den forskning, der understøtter den, både blandt forskere og den brede offentlighed. Nu er der grund til at træde et skridt tilbage og være lidt mere nøgterne, skriver de.
    Jeff Gordon er også optaget af dette emne. Forskeren, der anses for at være en af grundlæggerne af feltet for forskning i menneskeligt mikrobiom, maner til forsigtighed.
    "Der har været meget hype omkring mikrobiomet," siger Jeff Gordon.
    "Jeg tror, det er vigtigt at forske i det her på en meget systematisk og nøgtern måde," siger han.
    Gennem årtier på området har Jeff Gordon udviklet ni trin til forskning og udvikling af metoder til behandling af sygdomme via tarmen. Se hans liste i faktaboksen.
    Jeff Gordon har arbejdet med den køreplan i mange år for at forstå, hvordan tarmfloraen påvirker børn med underernæring. Han har vist, at problemet handler om mere end kalorier.
    Men ikke al forskning på området følger en så lang og grundig proces.
    Der er grund til at mistænke, at en del af forskningen i tarmfloraen ikke vil holde til fremtidige tests, siger Amalia McGuinness og kolleger.
    Mange studier viser, at syge menneskers tarmflora adskiller sig fra raske, men vi ved ofte ikke, om mikroorganismerne faktisk forårsager sygdommene.
    Måske er det omvendt - at sygdommen giver tarmforstyrrelser.
    Eller måske er der en tredje underliggende årsag, der forårsager både sygdom og tarmforandringer.
    Enkeltstående dyreforsøg kan også give et skævt billede. Mange sådanne undersøgelser er endnu ikke blevet gentaget af andre forskere for at se, om resultaterne er de samme, s...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Skovbrand i Skagen: Det kan vi lære, før vi planter en milliard træer

    Skovbrand i Skagen: Det kan vi lære, før vi planter en milliard træer
    2025/07/18
    Den gule breaking-bjælke var forleden fundet frem hos samtlige danske medier, da en omfattende naturbrand i Skagen Klitplantage ved Den Tilsandede Kirke brød ud. Ikke mindst fordi branden blussede op flere gange og var svær at få bugt med.
    Vi har spurgt en skovforsker, hvad vi kan lære af branden, og om vi vil se mere af den slags i fremtiden.
    Den vegetation, der gror i den nordjyske sandede jord, kan under de rette omstændigheder bidrage til netop en naturbrand.
    I en besked til Videnskab.dk oplyser Naturstyrelsen, at det er lyng, bjergfyr samt nåletræerne fransk fyr, contortafyr og skovfyr, der var i det brændte område i klitplantagen.
    "Sammensætningen af træer i det område kan både nære branden og besværliggøre brandslukningen " siger Inger Kappel Schmidt, der er professor i Skov- og landbrugsøkologi ved Københavns Universitet.
    "Fyrretræerne kan danne frygteligt tætte plantager, og bjergfyr danner tætte krat. Samtidig er især fyrretræerne meget brandbare"
    Nåletræer har mere olie- og harpiskholdige substanser, der gør dem lettere at antænde, og som brænder nemmere.
    Trætypen er ikke den eneste faktor for, hvad der holder en naturbrand ved lige.
    "Det er samtidig et tørt område," tilføjer hun
    For selv når det regner, gør en sandholdig jordbund som den nordjyske, at vandet hurtigt forsvinder fra området.
    Derfor kan skovbunden i den skagenske kliplantage blive endnu tørrere end andre steder i landet.
    En tredje faktor er materialet i området.
    "For at nære branden og for at den er svær at slukke, skal der være materiale, ilden kan ligge og ulme i," siger professoren.
    "Det kan være moslag eller dødt ved, der ligger på skovbunden. Og det er brændstof."
    Inger Kappel Schmidt understreger, at hun ikke er bekendt med nedbør forud for naturbranden, men hun understreger, at der tit er mere tørt, jo længere nordpå i Danmark, man kigger.
    Skov- og naturbrande er noget, vi efterhånden er vant til at se i sommerhalvåret i populære, sydeuropæiske lande, hvor der ofte er mange turister.
    Særligt lande som Spanien, Grækenland og Kroatien har de seneste år været hårdt ramt af brandene.
    Vi kommer formentlig også til at opleve de altædende flammer i Danmark. Om det er klimaforandringernes skyld, kan professoren ikke svare entydigt på.
    "Det er næppe klimaforandringer, der skaber naturbrandene. Vi forudser ikke nødvendigvis mindre nedbør, men derimod et andet regnvejrsmønster," fortæller Inger Kappel Schmidt.
    Det betyder, at vi kommer til at opleve længere perioder med tørke og kraftigere regnskyl, der hurtigere forsvinder, da de varmere luft kan holde på mere vand.
    "Intet tyder på, at vi af den grund kommer til at opleve flere naturbrande, men de kan til gengæld blive voldsommere," siger hun.
    I den politiske aftale om Den Grønne Trepart er det besluttet, at en stor del af den danske landbrugsjord skal omlægges til skov.
    Danmarks skovareal skal vokse med 250.000 hektar ny skov, og der skal plantes en milliard nye træer.
    Det betyder ikke, at vi bliver ofre for flere skovbrande.
    For det er sjældent naturen selv, der starter brandene. Det er derimod os mennesker.
    "De fleste skovbrande starter på grund af menneskelig aktivitet," siger Inger Kappel Schmidt.
    "Efter corona-pandemien har der været et større pres på skovene, da der er flere mennesker ude i naturen."
    Selvom et lynnedslag også kan starte en naturbrand, opstår brandene typisk af mennesker, der for eksempel smider et cigaretskod ud af bilvinduet eller af mennesker, griller og laver bål i naturen.
    Og så behøver vi ikke nødvendigvis at tænke dårligt om naturbrande. De kan faktisk være et fantastisk naturforvaltningsmiddel, forklarer professoren.
    Branden fjerner nemlig en masse vegetation og frigiver kvælstof fra økosystemerne, mens andre vigtige næringsstoffer bliver efterladt på skovbunden. Og det giver en bedre næringsbalance i jorden.
    "Der er flere grunde til at bruge brand til naturpleje. Det giver en bedre kemisk sammensætning i jordbunden, og det skaber plads til nye plantearter," siger Inger ...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Forskers kat hjælper med at finde en ny virus - igen!

    Forskers kat hjælper med at finde en ny virus - igen!
    2025/07/18
    Normalt siger man, at hunden er menneskets bedste ven.
    Men for virolog og professor i global sundhed John Lednicky må det være katten. For forskerens kat har endnu engang hjulpet professoren med at finde en hidtil ukendt virus, skriver University of Florida Health i en pressemeddelelse.
    Sidste år hjalp katten Pepper nemlig professoren med at opdage en ny såkaldt jeilongvirus, der findes i pattedyr som gnavere og flagermus, da Pepper tog en død mus med hjem til professoren.
    Det førte til en videnskabelig artikel i tidsskriftet Pathogens.
    Og nu har Pepper altså igen hjulpet professoren med at finde en hidtil uidentificeret stamme af orthoreovirus, som normalt er kendt for at ramme mennesker, hjorte og andre pattedyr, i en af kattens 'fangster' - en spidsmus.
    Og det førte også til en videnskabelig artikel i tidsskriftet Viruses.
    Der er ikke meget viden om orthoreovirussers effekt på mennesker, men den har i sjældne tilfælde været forbundet til blandt andet meningitis hos børn.
    "Konklusionen er, at vi skal være opmærksomme på orthoreovirusser og vide, hvordan vi hurtigt kan opdage dem," siger professoren ifølge pressemeddelelsen.
    Katten Peppers helbred er ikke påvirket af fangsten af den virusinficerede spidsmus, og om den i fremtiden bidrager yderligere til professorens forskning, kan kun tiden vise.
    Men professor John Lednicky lader ingen chancer passere uset hen.
    "Hvis man støder på et dødt dyr, hvorfor så ikke teste det i stedet for bare at begrave det? Der er en masse information, man kan få," afslutter han.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Verdens første 'cyborg-bi' kan potentielt blive flyvende spion

    Verdens første 'cyborg-bi' kan potentielt blive flyvende spion
    2025/07/18
    74 milligram. Så let er den mikrochipteknologi, som kinesiske forskere har udviklet for at kunne forvandle bier til 'cyborg-bier'.
    En lille 'rygsæk' sættes fast på biens ryg, og tre små nåle gennemborer hjernen. Derved kan forskerne fjernstyre biens bevægelser via mikroskopiske, elektriske impulser.
    Det skriver South China Morning Post.
    Da man afprøvede den nye teknologi, adlød bierne 9 ud af 10 gange, ifølge forskerne.
    Cyborg-bien kan derfor potentielt være en hjælp til at finde jordskælvsofre eller i militære operationer indenfor bykamp, terrorbekæmpelse og narkotikaforbud, mener forskerne.
    "Sammenlignet med syntetiske alternativer, udviser de forbedret 'stealth' og forlænget operationel udholdenhed," skriver de i studiet, der er udgivet i tidsskriftet Chinese Journal of Mechinal Engineering.
    En ulempe er dog, at cyborg-bierne er afhængige af strøm fra kabel, fordi batterier er for tunge til flyveturen. Kakerlakker, som forskerne også har testet på, bliver trætte efter 10 stød.
    Derfor er spørgsmålet, hvordan bierne kan anvendes i praksis:
    "Der vil jeg nok have min skepsis, hvor meget man kan bruge den til i forhold til, hvor vindfølsom den er, og hvor langt den vil kunne flyve," siger adjunkt Andreas Krogh fra Forsvarsakademiet til P1 Morgen den 16. juli.
    Det er ikke noget nyt, at forskere har forsøgt at udvikle insektdroner til forskellige formål.
    Tidligere har forskere fra Singapore og Japan udviklet teknologier til at styre en sværm af cyborg-insekter med fokus på at kunne bidrage i eftersøgnings- og redningsindsatser.
    Efter jordskælvet i Myanmar i marts 2025 brugte man for første gang insektrobotter i en redningsmission. Her var robotkakerlakker udstyret med infrarøde kameraer, så de kunne registrere varme fra mennesker. Netop cyborgkakerlakker kan du læse mere om i denne artikel.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Derfor opstår regn og skybrud ud af det blå

    Derfor opstår regn og skybrud ud af det blå
    2025/07/18
    Der er ikke noget som en dansk sommerdag, hvor man kan nyde solskinnet i haven eller på stranden.
    Altså lige indtil at regnbygen rammer helt uden varsel, og man i en fart skal pakke sammen og søge i ly.
    Sådan har det altid været i Danmark. Ligesom det hedder i den 100 år gamle danske sang Danmark, nu blunder den lyse nat:
    Byger, som går og kommer - det er den danske sommer.
    Men hvorfor er det danske sommervejr så utilregneligt og omskifteligt?
    Det har Videnskab.dk søgt svar på hos Mette Wagner, der er meteorolog og vagtchef hos DMI.
    "Det er ikke usædvanligt, at vejret er på den måde. Det er faktisk mere typisk end usædvanligt," siger hun.
    "Hvis man skal forudsige, hvor en byge rammer, svarer det til at forudsige, hvilken popcorn der popper først, eller hvor den første boble kommer i en gryde under kog."
    Derfor er sommervejrudsigter ofte, som de er for tiden. De lyder lidt som en helgardering med sol og regn med lokale byger og risiko for lokale skybrud - og måske lidt torden.
    Når det er varmt, og luften er fugtig, bliver atmosfæren ustabil.
    Det betyder, at luften ikke er i ligevægt og har tendens til at stige opad. Varm luft er nemlig lettere end kold luft.
    Når varm, fugtig luft stiger opad, dannes der grobund for, at kumulusskyer bliver dannet, og at der kan komme nedbør, forklarer Mette Wagner.
    Når luften stiger op, udvider den sig og bliver afkølet. Når den bliver kølet ned, kan den indeholde mindre fugt, og køles den nok ned, bliver fugten kondenseret ud af luften, og der dannes skyer.
    Hvis den proces fortsætter, kommer der så meget fugt i skyen, at det falder ud af skyen og bliver til nedbør.
    Selvom en dag starter ud skyfrit, kan der sagtens komme byger senere på dagen. Det ved de, der har oplevet en dansk sommer, alt om.
    "Når temperaturen stiger i løbet af dagen, så når skyerne sit udløsningspunkt, hvor kumulus starter sin dannelse," fortæller Mette Wagner.
    "Det er typisk ud på eftermiddagen, at vi får byger."
    Hvorfor er det så svært for meteorologer at forudsige, hvor og hvornår bygerne kommer?
    "Det vil vi aldrig kunne ramme præcist. Men vi kan sige noget om, i hvilke områder der er er størst sandsynlighed for, at bygen rammer."
    Nogle gange kan man kigge ud af vinduet og se, at det regner, mens vejrudsigten siger tørvejr. Hvordan kan det være?
    "I ustabil luftmasse kan bygerne opstå ud af ingenting. Det kan gå så hurtigt, at man ikke kan nå at registrere det."
    I en ældre artikel fra Videnskab.dk forklarer Bent Sass, Centerleder for Meteorologiske Modeller på DMI, hvorfor det er svært at forudse et skybrud:
    "Vand er faktisk den store udfordring. Nitrogen, brint og ilt har de samme blandingsforhold i atmosfæren, men mængden af vand ændrer sig. Det er utrolig svært at måle, hvor meget vand der er i atmosfæren, fordi det kan være i form af skyer, iskrystaller og vanddråber."
    "Det er svært at sige, hvornår vandet i atmosfæren bliver så tungt, at det falder som regn. Man har nogle teorier for, hvornår regnen går i gang. Når en sky for eksempel stiger opad, så afkøles den og udvider sig, fordi trykket falder. Det gør, at vandet i skyen kondenserer og kan falde som regn."
    "Men generelt er vores radar et godt værktøj til at se, om der er regn på vej," siger meteorolog Mette Wagner og henviser til DMI's live pixelkort, hvor prikker i gul, blå og rød blomstrer op over dit område, hvis der er regn på vej.
    En opgørelse fra 2024 viser da også, at DMI's prognoser rammer plet i langt størstedelen af tilfældene.
    Derudover anbefaler Mette Wagner, at man følger med i 'Meteorologens kommentar' på DMI.
    "Der kan man få svar på, hvordan luftmassen er den givne dag, hvordan det føles, og hvilken effekt det har."
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Mystisk runefund holdt hemmeligt i ti år: Nu beder forskere om hjælp

    Mystisk runefund holdt hemmeligt i ti år: Nu beder forskere om hjælp
    2025/07/17
    I 2015 væltede to træer ved en ejendom i nærheden af byen Wawa i provinsen Ontario i Canada. Da træerne faldt, blev en stor sten pludselig synlig.
    Stenen er graveret med en masse kruseduller, og til højre for graveringerne er en båd, der ligner et vikingeskib med passagerer i.
    Arkæologerne, historikerne og runologerne, som har arbejdet med stenen, har indtil nu holdt den hemmelig, blandt andet fordi de skulle blive enige om en række ting med ejeren af ejendommen, skriver The New York Times.
    Stenens præcise lokation er fortsat hemmelig, men forskerne vil dog meget gerne have, at folk kontakter dem, hvis de tror, de ved noget, der kan have med stenen at gøre.
    Stenen er nemlig ikke graveret af vikinger, selvom det var det første, alle tænkte.
    Vikingerne sejlede ganske vist til Nordamerika, og der findes en bekræftet vikingeboplads helt mod nord på øen Newfoundland i Canada.
    Men den tætte skov i Ontario ligger langt fra kysten ved Newfoundland, og undersøgelser af stenen, som er blevet navngivet Wawa-runerne efter den nærtliggende by, viste hurtigt, at den ikke stammer fra vikingetiden, skriver The New York Times.
    Det var heller ikke en forfalskning, fastslog forskerne, som for eksempel Kensington-stenen i Minnesota, der hævder at være fra 1300-tallet. Netop Kensington-stenen har der været debat om, men de fleste er enige om, at den blev lavet i slutningen af 1800-tallet.
    Det var den svenske runolog og professor Henrik Williams fra Uppsala Universitet, som til sidst løste gåden - eller i hvert fald en del af den.
    Ved at google stødte han på en bog, han havde set før, men ikke tillagt så stor betydning - 'Runa ABC Boken', udgivet i 1611 af Johannes Bureus.
    Johannes Bureus (eller Johan Bure 1568-1652) er blevet kaldt den svenske grammatiks fader og regnes som den første svenske sprogforsker. Han mente, at svenskerne burde bruge runer mere. Og det var én eller anden i Ontario i Canada tilsyneladende helt enig i.
    For med hjælp fra rune-ABC'en lykkedes det Henrik Williams at tyde runerne. Det viser sig at være en svensk protestantisk version af Fadervor.
    Henrim Williams mener, det må have været en svensker, der ridsede runerne.
    "Jeg kan ikke forestille mig, at andre ville påtage sig opgaven med at gengive det med så stor nøjagtighed," siger han til The New York Times.
    Arbejdet må have taget flere uger, men præcis hvornår det blev gjort, ved forskerne ikke ret meget om.
    En gang efter 1611, da Johannes Bureus' bog udkom. Og i hvert fald for mere end 100 år siden, for de to træer, der væltede, var 80 år gamle.
    Det ser ud til, at den blev ristet i 1800-tallet, skriver forskerne ved Ontario Centre for Archaeological Research & Education. Men den kan også være ældre - eller yngre.
    Stenen, som er blevet navngivet Wawa-runerne har den længste runeindskrift i Nordamerika, ifølge Henrik Williams. Den er også den eneste i verden med teksten til Fadervor.
    I regionale arkiver har forskerne fundet en håndfuld svenskere, som arbejdede i området i 1800-tallet, men nu er de altså gået i stå og beder offentligheden om hjælp.
    Arkæologen Shannon Lewis-Simpson ved Memorial University i Newfoundland, som ikke har været involveret i arbejdet med stenen, siger til New York Times, at hun tror, det er korrekt, at stenen blev ristet af en svensker i 1800-tallet.
    "Der er mange lange vinternætter deroppe," siger hun til avisen.
    "Hvorfor riste en runesten med Fadervor? Men hvorfor dække den til med jord bagefter? Mennesker er mærkelige. Det er derfor, arkæologi er så fascinerende."
    Wawa-runerne er et bemærkelsesværdigt fund, siger professor og runolog Kristel Zilmer ved Universitetet i Oslo.
    "De viser, hvordan viden til tider rejste med folk og efterlod sig fund som dette - på ganske uventede steder," siger hun.
    "Som regel er det ikke svært at bestemme en omtrentlig alder på en runeindskrift - for eksempel om det ikke er et ægte fund fra jernalderen, vikingetiden eller middelalderen, men er af nyere dato," siger Kristel Zilmer.
    Det kan forskerne se på runetypern...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Bliver du psykisk syg, hvis din forælder også er det? Nyt studie afliver fordom

    Bliver du psykisk syg, hvis din forælder også er det? Nyt studie afliver fordom
    2025/07/17
    Psykisk sygdom går i arv, har en udbredt antagelse lydt.
    Selvom det er en del af sandheden, viser et nyt studie, at arvelighed spiller en lille rolle i de fleste tilfælde af psykisk sygdom.
    Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
    I et nyt kohortestudie, udgivet i tidsskriftet Lancet Psychiatry, har forskere undersøgt data fra mere end tre millioner danskere.
    Ved hjælp af danske registre har forskerne sammenkoblet personer og deres psykiske lidelser på tværs af generationer.
    I studiet finder forskerne frem til, at:
    89 procent af personer med skizofreni ikke har fortilfælde blandt nære slægtninge.
    60 procent af personer, der får en depression, har ingen nære slægtninge med sygdommen.
    92 procent af personer med forældre eller søskende med skizofreni ikke selv bliver ramt.
    Nære slægtninge vil sige forældre, halvsøskende, bedsteforældre, onkler eller tanter. Studiet viser desuden, at hvis du har en forælder eller søskende, der har haft en depression, har du 85 procent chance for at undgå sygdommen.
    Selvom der stadig er en større risiko, viser studiet, at du ikke nødvendigvis arver skizofreni, hvis din far eller søster har det.
    "Undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom," siger professor Carsten Bøcker Pedersen, den ene hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Forskerne kan dog ikke svare præcist på, hvordan psykisk sygdom opstår, hvis det ikke er gennem arvelighed.
    "Psykiske lidelser er arvelige, men de er også meget polygene. De skyldes ofte mange små variationer, og ikke ét enkelt 'sygdomsgen'. Derudover spiller miljø og tilfældigheder også en rolle," forklarer professor og studiets anden hovedforfatter Esben Agerbo.
    Hvis vi skal forebygge psykisk sygdom, advokerer forskerne for, at den indsats skal indeholde to spor: At vi både ser på individets arv og miljø og befolkningsrettede tiltag, herunder at reducere stressfaktorer i samfundet og fremme mental sundhed.
    続きを読む 一部表示
    2 分