10 danske kommuner har ansat en stadsarkitekt. Opgaverne varierer, men fælles for dem alle er lederopgaven at konkretisere de arkitektoniske forandringer, politikerne vedtager i byudvikling, klimatilpasning etc. Og der sker mange forandringer i disse år.

I spidsen for den opgave i Horsens Kommune står stadsarkitekt Jesper Pagh. Som leder skal han bevare helikopterperspektivet i forandrings-processerne med et kreativt ansvar som både rådgiver og fagligt ansvarlig. Så løsningerne også bliver spiselige for borgerne.

Det gør byplanlægnings-arbejdet dilemmafyldt, at holdninger og interesser uundgåeligt krydser klinger, hver eneste gang noget skal laves om. Også selv om forandringer og nyskabelser er både nødvendige og uundgåelige.

Der er kontant afregning i offentligheden, allerede inden ideer bliver til planer og borgerhøringer. Stort set alle kommunens indbyggere har en holdning til forandringer, som samtidig skal kunne tåle både ældring og aldring. Ikke bare en valgperiode, men ofte i generationer.

- Her er der brug for politikere, som uden at blinke siger, at vi gør det her, fordi vi mener, at det er det rigtige på lang sigt og i en større sammenhæng, selvom mange synes, at det er ubehageligt, siger Jesper Pagh.

Lyt til hans signalement af en stadsarkitekts lederfunktion ift. at nytænke bymidter og de udfordringer, forandringerne kaster af sig i seneste podcast i serien Ledelse i Forandring.

Skal man have succes i borgmesterrollen efter KV25 er det en række hensyn at tage for kandidaterne, vurderer centerchef i Komponent Kalle Syberg Kjær, der blandt andet arbejder med at forberede de nyvalgte borgmestre og byrådsmedlemmer på arbejdet.

Kunsten bliver at være i stand til at tage afsæt i hverdagsproblemer. Altså vide noget om, hvad det er, der fylder for borgere, for virksomheder, for foreninger det sted, man er valgt.

En vigtig del af borgmesterfunktionen i dag som facilitator for samarbejdet med et væld af aktører, som alle tager del i den politiske virkelighed på lokalt plan. Det kræver tålmodighed og diplomati, og det er afgørende for at skabe konkrete resultater.

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen har gennem længere tid undret sig over, hvorfor ledertrivsel er gået under radaren, og nu har hun sammen med en fagfælle skrevet den første bog på dansk om emnet, “Hvem passer på chefen?”.

Mens fokus på medarbejdertrivsel har været obligatorisk i på arbejdspladser i årtier, har lederne været omtrent fredløse. Men det giver god mening at ofre ressourcer på ledernes trivsel, for har de godt smitter det naturligvis af på medarbejderne, fortæller hun i seneste afsnit af podcast-serien Ledelse i forandring.

Susanne Axelsen møder og håndterer patientkrav, rettigheder og forventninger i sit daglige arbejde, hvor voksende ressourceudfordringer støder på sundhedsvæsenets skarpe kanter og udløser frustration blandt både fagpersonale, patienter og offentlighed.

I seneste afsnit af Ledelse i forandring fortæller hun, hvordan hun håndterer ledelse i sundhedsvæsenets maskinrum og kommer med sine bud på en farbar vej til et fremtidigt system, som kan håndtere færre ressourcer og flere krav.

Nødvendig prioritering er selve forudsætningen, og selv om diskussionen er ubehagelig for mange, kommer vi ikke uden om den. Og prioriteringen skal ligge hos lægerne, mener hun.

- Det handler om at få rammerne på plads og få gjort op med overflødige undersøgelser og behandling, som dræner os for ressourcer. Det forudsætter svære valg, og det har ikke været let at få hul på diskussionen. Men jeg er uforbederlig optimist, og bliver vi dygtige nok til at informere politikerne, kan vi også skabe forudsætningerne for den nødvendige, lægefaglige prioritering, som vi har brug for, siger Susanne Axelsen.

Folkeskolen er under forandring og konstant diskussion. Det samme gælder skolelederens arbejde.

Ingen påstår, jobbet som skoleleder er let, men det rummer også masser af positive udfordringer, som under de rette betingelser gør arbejdet til et drømmejob.

Mads Neergaard Jacobsen, skoleleder i Aarhus Kommune elsker sit job trods alle fejl og mangler, og han er frisk på udfordringer med krævende forældre, elever på sociale medier og udfordringer med lærer rekruttering.

Han er overbevist om, at kravene til en skoleleder i dag er markant anderledes end for en generation siden.

- Hvis man er vant til at kunne sætte retningen, træffe beslutningerne helt selv og forventer, at det store flertal følger trop, ville man nok have haft det nemmere for 25 år siden, end man har det i dag, konstaterer han.

Lyt til hans betragtninger om sit job i seneste udgave af podcastserien Ledelse i Forandring.

For megen administration, for lidt indflydelse på egne beslutninger og alt for lidt plads til vision: Borgmesterjobbet er under forandring.

Vilkårene får Hans Stavnsager (S) til at kvitte, og han frygter, at andre vil nå til samme konklusion.

- Det slider på mig at stå på mål for beslutninger, som jeg ikke selv har del i, fordi jeg ikke har været involveret i dem, og jeg egentlig heller ikke grundlæggende er enig i.

Han opfordrer, først og fremmest politikerne på Christiansborg, til at give lokalpolitikerne medejerskab i retningen for velfærdssamfundet og lade borgmestre og byråd være politikere – ikke bare mellemledere.

En af de største udfordringer på det offfentlige arbejdsmarked er rekrutteringen af de yngste - de 20+årige, eller generation Z - som stiller nye og anderledes krav til lederne på arbejdspladser med omsætning i medarbejderstaben.

Stine Kart Skytte, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune, har masser af erfaring med generation Z’er på arbejdsmarkedet. Hun rekrutterer nye medarbejdere i aldersgruppen 20-30 år, og hun noterer sig mærkbare forskelle i tilgangen hos de unge i forhold til ældre generationer på arbejdspladserne.

De unge kommer med krav og forventninger, som er markant anderledes end tidligere generationer på arbejdsmarkedet. Møder man dem ikke, er de 20-25 årige tilbøjelig til at liste ud af bagdøren igen med et skuldertræk.

Det har vi ikke råd på velfærdsarbejdspladserne, hvor beskæftigelsen i forvejen er presset.

Lyt til hendes erfaringer og råd til at tilpasse ledelsesstilen til yngste generation på arbejdsmarkedet.

KL er ikke som andre interesseorganisationer, og som administrerende direktør arbejder Kristian Vendelbo mere som departementchef end synlig leder for KL.

Udmeldingerne har man politikere til at tage sig af, men i sit tætte samarbejde gennem 12 år med bestyrelse, formand og næstformand følger Kristian Vendelbo den politiske udvikling og samarbejdet mellem Christiansborg og kommuner. For sidstnævnte er opgaven ikke blevet nemmere af flere årsager. Først og fremmest fordi landspolitikken mere end noget andet handler om kommunikation:

- Det er på en måde den største trussel mod vores demokrati, tror jeg. At indpakningen fylder så meget i dag. Måske er det at sætte det på spidsen at sige, at der er et lighedstegn mellem politik og kommunikation. Men det er i hvert fald i højere grad blevet det over en lang periode. Det fylder vildt meget, bedyrer han.

Det har kostet KL indflydelse. For når bevillinger, forlig og reformer lanceres på doorstep og pressemøder, leder Christiansborg an med skåltalerne, mens kommunerne samler regningen op.

Lyt til Kristian Vendelbos tanker om strategisk ledelse og KL's udfordringer i seneste afsnit af podcastserien Ledelse i forandring.