10 danske kommuner har ansat en stadsarkitekt. Opgaverne varierer, men fælles for dem alle er lederopgaven at konkretisere de arkitektoniske forandringer, politikerne vedtager i byudvikling, klimatilpasning etc. Og der sker mange forandringer i disse år.

I spidsen for den opgave i Horsens Kommune står stadsarkitekt Jesper Pagh. Som leder skal han bevare helikopterperspektivet i forandrings-processerne med et kreativt ansvar som både rådgiver og fagligt ansvarlig. Så løsningerne også bliver spiselige for borgerne.

Det gør byplanlægnings-arbejdet dilemmafyldt, at holdninger og interesser uundgåeligt krydser klinger, hver eneste gang noget skal laves om. Også selv om forandringer og nyskabelser er både nødvendige og uundgåelige.

Der er kontant afregning i offentligheden, allerede inden ideer bliver til planer og borgerhøringer. Stort set alle kommunens indbyggere har en holdning til forandringer, som samtidig skal kunne tåle både ældring og aldring. Ikke bare en valgperiode, men ofte i generationer.

- Her er der brug for politikere, som uden at blinke siger, at vi gør det her, fordi vi mener, at det er det rigtige på lang sigt og i en større sammenhæng, selvom mange synes, at det er ubehageligt, siger Jesper Pagh.

Lyt til hans signalement af en stadsarkitekts lederfunktion ift. at nytænke bymidter og de udfordringer, forandringerne kaster af sig i seneste podcast i serien Ledelse i Forandring.

Skal man have succes i borgmesterrollen efter KV25 er det en række hensyn at tage for kandidaterne, vurderer centerchef i Komponent Kalle Syberg Kjær, der blandt andet arbejder med at forberede de nyvalgte borgmestre og byrådsmedlemmer på arbejdet.

Kunsten bliver at være i stand til at tage afsæt i hverdagsproblemer. Altså vide noget om, hvad det er, der fylder for borgere, for virksomheder, for foreninger det sted, man er valgt.

En vigtig del af borgmesterfunktionen i dag som facilitator for samarbejdet med et væld af aktører, som alle tager del i den politiske virkelighed på lokalt plan. Det kræver tålmodighed og diplomati, og det er afgørende for at skabe konkrete resultater.

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen har gennem længere tid undret sig over, hvorfor ledertrivsel er gået under radaren, og nu har hun sammen med en fagfælle skrevet den første bog på dansk om emnet, “Hvem passer på chefen?”.

Mens fokus på medarbejdertrivsel har været obligatorisk i på arbejdspladser i årtier, har lederne været omtrent fredløse. Men det giver god mening at ofre ressourcer på ledernes trivsel, for har de godt smitter det naturligvis af på medarbejderne, fortæller hun i seneste afsnit af podcast-serien Ledelse i forandring.