『Danske Hjerter』のカバーアート

Danske Hjerter

Danske Hjerter

著者: Bo Østlund
無料で聴く

このコンテンツについて

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

© 2025 Danske Hjerter
社会科学
エピソード
  • Slut med skyld og skam - Torben og Cathrine bor i samme krop
    2025/05/31

    Der er Torben, som springer ud af sengen om morgenen, tager et hurtigt brusebad, hopper i rent undertøj, lugter til t-shirten fra i går og beslutter, om den ikke kan bruges endnu en dag - og så ellers skynder sig ud af huset med et stykke brød i hånden.

    Og så er der Cathrine, som tager sig god tidpå at gøre sig klar. Bruger masser af tid på at vælge det helt rigtige tøj og få farverne til at matche, og på at ordne hår og lægge makeup.

    Og somme tider synes hun slet ikke, at hun har én eneste kjole i det store walk-in closet, som kan bruges.

    Det er den samme Cathrine, som helst nyder stille musik med kvindelige kunstnere, mens Torben er til moderne jazz og rock.

    *
    Der er en Torben, der som ung skammede sig over sine følelser og kæmpede en indre kamp, og som mange år var fyldt af smerte.

    Og der er en Cathrine, som kun kunne være Cathrine om natten, når hun var alene, og hendes kone var på arbejde. Men som resten af døgnet måtte lægge hele dén side af sin personlighed fra sig, fordi hendes kone ikke ønskede at se hende i dametøj.

    En Cathrine, som først nytårsaften 2019 valgte at tage et offentligt transpormiddel for første gang - og da hun løb hen til bussen, klaprede hendes høje hæle så højt, at hun var sikker på, at de kunne høres helt oppe på månen.

    *

    I denne episode taler jeg med den transkønnede Torben Dyhr-Nielsen, men det kune lige så godt have været Cathrine, som havde taget telefonen, da jeg ringede - for Torben og Cathrine bor i samme krop og taler med samme stemme.

    Det er en samtale om skyld, om skam og om kønsidentitet - og om at finde sig selv og turde stå ved sig selv og dén, man er, i en moden alder.

    Om efter 50 år endelig at kunne være sig selv som Cathrine efter at have levet et dobbeltliv, som ingen kendte til.

    *

    'Hjemme hos mig er der skabe til tøj. Ikke til mennesker. Derfor er det på tide, at jeg kommer ud herfra', lød det fra Torben, da han i marts 2022 valgte at fortælle om dén side af sig selv i et opslag på LinkedIn.

    'Jeg føler en helt anden ro nu, hvor jeg kan være Cathrine på lige fod med, når jeg er Torben, og jeg er sikker på, at Cathrine kan gøre en forskel, ikke bare for mig, men for andre i transmiljøet' siger Torben, som i dag er en talsperson for transpersoner i Norge, hvor danskeren er bosat.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Cameron'/Jillette Johnson (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Dear Me'/I'MIN
    (Epidemic Sound Music License)



    続きを読む 一部表示
    1 時間 14 分
  • 33-årige Daniel er autist: Hvem skal synge mig ud af kirken, når jeg dør?
    2025/05/28

    I denne samtale skal du møde 33-årige Daniel Noti, som først for 10 år siden fik diagnosen atypisk autisme efter en udredning ved en psykolog.

    Og det er blevet til en samtale om håb, drømme og angst for at blive gammel alene - for der er intet, som Daniel ønsker sig mere i denne verden end en kæreste.

    Men det er svært, når man ikke har været på en date i otte år - og har ekstra udfordringer på grund af et usynligt handicap.

    *

    Det er ikke så nemt for Daniel at komme i kontakt med andre. Det er vanskeligt for mange singler, men når man har en autisme-diagnose, så er der bare ting, der er ekstra udfordrende.

    Folk med autisme er forskellige, og Daniel Noti er ramt på det sociale plan.

    Så hvor finder man med en autisme-diagnose kærligheden i et samfund, som er blevet mere og mere digitaliseret?

    *

    ‘Vi er mange, der har en diagnose, og jeg synes, at vi som samfund skal være bedre til at forstå, at det kan være ekstra udfordrende, fordi der er nogle ting, der spænder ben for os,’ lyder det fra Daniel.

    ‘Det er vigtigt, at flere forstår, at vi kan have rigtig meget andet at byde ind med. I programmer som 'Landmand søger kærlighed' og 'Gift ved første blik' kan man let få et billede at, at man skal have en bil, et stort hus og være diagnose-fri for at finde sig en partner. Men det er jo ikke det, det kommer an på. Det kommer an på, hvordan man er som menneske …’

    *

    Daniel er stadig ved godt mod, men det fylder meget, at han ikke har en partner - og Daniels største frygt er, at han aldrig finder en kæreste eller får børn.

    ‘Og hvem skal så synge mig ud af kirken, når jeg engang skal herfra …’, spørger han.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Over The Rainbow'/Eva Cassidy (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'In the Barn'/Roy Edwin Williams
    (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間
  • Moder-marinaden og det store kollaps - Martha, del 2
    2025/05/26

    I første del af min samtale med med 60-årige Martha Emilie Sommer kunne du blandt andet høre om hendes tab af storebroderen Helge som 12-årig - hvor hun hverken besøgte ham på sygehuset, før han døde, eller fik lov at komme med til hans begravelse - og om hendes fødselsdepression i sit første ægteskab.

    Og her i del 2 kan du høre om hendes skilsmisse fra faderen til de tre døtre, om den fortsatte jagt på kærlighed og anerkendelse og om hendes andet ægteskab i en storfamilie med seks sammenbragte børn.

    Og om hvorfor det heller ikke holdt efter et dusin år, fordi Martha begyndte en spirituel rejse indad.

    Og jo mere hun rejste, jo mere fjernede parret sig fra hinanden.

    *

    Senere fulgte en nomadetilværelse med nye flytninger, og med mere jagt på lykken og på at føle sig god nok - og med nye kærlighedsaffærer med mænd, som var alt andet end gode for Martha, som også stadig arbejdede alt for hårdt.

    I april 2024 kørte hun ned med stress for tredje gang, og nu har kroppen og hjernen endegyldigt sagt fra.

    ‘Det føltes som om, at kroppen kollapsede, og jeg brændte endegyldigt sammen. Hvor jeg tidligere kunne have 36 bolde i luften på én gang, kan jeg i dag knap nok have en halv. Jeg er træt af ikke at kunne sove om natten, træt af ikke at kunne huske, træt af ikke at kunne overskue tingene, træt af ikke at få tilstrækkeligt med mad ...'

    *

    Martha er ikke længere i stand til at arbejde, og hun har derfor nu søgt om førtidspension.

    Samtidig kæmper hun nu for sine børns tilgivelse og for endegyldigt at slippe, hvad hun selv kalder moder-marinaden - jagten på at være perfekt.

    *

    ‘Jeg har gennem livet været så marineret i min mor, at jeg var ægtefælle som min mor, holdt hus som min mor, planlagde som min mor. Alt skulle være perfekt - som jeg gerne ville have det’, lyder det fra Marta, som de seneste fire år har hun studeret til psykoterapeut, og processerne har hjulpet hende hjem i sig selv.

    Men der skulle flere fortrydelser og forkerte beslutninger til for at nå dertil.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Yesterday'/The Beatles (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Summer Dazes'/baegel
    (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 17 分

Danske Hjerterに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。