-
Hvem lagde denne lort for 250 millioner år siden?
- 2024/12/25
- 再生時間： 6 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
Geologistuderende Vanja Simonsen trækker en skuffe ud ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
Her ligger den ene æske efter den anden med små stenfund. Ved første øjekast ligner det grus og småsten.
Men i virkeligheden er stenene en slags bifangst, som er indsamlet i forbindelse med udgravningerne ved Marmierfjellet på Svalbard i 2015 og 2016.
Dengang koncentrerede forskerne sig primært om skeletter fra havdyr som fiskeøgler, fisk, hajer og archosaurer, men nogle af de sten, der dukkede op i de samme lag som knogleresterne, så lidt for interessante ud til bare at lade dem ligge.
Stenene er små og mørke med glatte, nærmest polerede overflader. Nogle er fragmenter såsom buede flager eller runde skiver, men andre er hele, aflange 'pølser', der spidser til i enderne.
Enhver kan se, at de ligner lort. Men hvad er de egentlig?
"Vi var lidt usikre i starten på, om det kunne være fosfor-klumper (et grundstof, der ofte forekommer i jordskorpen, red.)," siger Vanja Simonsen, der i sommer blev kandidat indenfor sedimentologi, palæontologi og stratigrafi. Det betyder med andre ord, at hun har studeret ældgamle jordlag og bjergarter.
"Men så puttede vi et par stykker af dem i en CT-skanner (et avanceret røntgenapparat, red.) - og så vi, at det definitivt er 'koprolitter' - som er det videnskabelige navn for fossil afføring."
Stenene, som var fulde af knoglestykker, viste sig at kunne afsløre helt nye detaljer om det forhistoriske liv på Svalbard.
Vanja Simonsen har skrevet sit kandidatspeciale om netop disse koprolitter.
Hun sendte 26 udvalgte koprolitter gennem CT-skanneren ved Naturhistorisk Museum, og på billederne var det muligt at genkende nogle af knoglefragmenterne i den forstenede afføring.
"Jeg fandt knoglerester fra fiskeøgler og fisk. Der dukkede også hele fiskeskæl og en hajtand op," fortæller hun.
Men det var måske endnu mere spændende at opdage skaller og hornkroge fra blæksprutter eller kisel- eller kalknåle fra havsvampe, for der findes nemlig ikke andre fund af disse bløddyr i dette lag på Svalbard.
"De er kun bevaret i koprolitterne," forklarer Simonsen.
De små forstenede klumper er ganske enkelt små tidskapsler med hidtil ukendt information.
De bløddyr, der levede for 250 millioner år siden, var små og gik let i opløsning, fortæller Vanja Simonsen.
De små, hårde dele af dyrene, som blækspruttens hornkroge og svampenes kisel- eller kalknåle, blev formodentlig hurtigt spredt og ødelagt.
Men indeni afføringen lå de mere beskyttede. En del af afføringen sank hurtigt og blev begravet i aflejringer af ler på bunden af havet, og det skabte som udgangspunkt rigtig gode bevaringsforhold.
"Der foregår desuden også kemiske processer i afføring, som gør, at den lettere bliver forstenet og konserveret," forklarer Vanja Simonsen.
Materialet fra skuffen ved Naturhistorisk museum i Oslo viser, at et eller andet dyr spiste både fisk, hajer, fiskeøgler og blæksprutter dengang for 250 millioner år siden.
Spørgsmålet er hvem?
"Det har været en af mine opgaver - at forsøge at finde ud af, hvem der har skidt," siger Vanja Simonsen.
"Det har været et stort puslespil."
Hun fortæller, at hele projektet startede med en gennemgang af store mængder koprolitter, som blev sorteret efter facon. Det kan nemlig give et indtryk af, hvem der engang lavede lorten.
"Der er visse træk, man kan kigge efter," forklarer hun.
For eksempel har tidligere forskning konkluderet, at koprolitter fra hajer er spiralformede i den ene ende. Det er også kendt, at nulevende krokodiller kan have dybe fordybninger og riller i deres afføring.
Disse eksterne træk kan kombineres med indholdet vist på CT-billeder. For eksempel giver det mening, at fiskeøgler spiste blæksprutter.
Billederne fra CT-skanneren og fra tynde skiver af koprolitter viste, at afføringen var mindst lige så forskellige på indersiden som på ydersiden.
Nogle af dem var fulde af store knoglestykker, mens andre næsten ikke indeholdt knogler. Det siger noget om det dyr, der producerede afføringen - ikke kun, hvad ...
Her ligger den ene æske efter den anden med små stenfund. Ved første øjekast ligner det grus og småsten.
Men i virkeligheden er stenene en slags bifangst, som er indsamlet i forbindelse med udgravningerne ved Marmierfjellet på Svalbard i 2015 og 2016.
Dengang koncentrerede forskerne sig primært om skeletter fra havdyr som fiskeøgler, fisk, hajer og archosaurer, men nogle af de sten, der dukkede op i de samme lag som knogleresterne, så lidt for interessante ud til bare at lade dem ligge.
Stenene er små og mørke med glatte, nærmest polerede overflader. Nogle er fragmenter såsom buede flager eller runde skiver, men andre er hele, aflange 'pølser', der spidser til i enderne.
Enhver kan se, at de ligner lort. Men hvad er de egentlig?
"Vi var lidt usikre i starten på, om det kunne være fosfor-klumper (et grundstof, der ofte forekommer i jordskorpen, red.)," siger Vanja Simonsen, der i sommer blev kandidat indenfor sedimentologi, palæontologi og stratigrafi. Det betyder med andre ord, at hun har studeret ældgamle jordlag og bjergarter.
"Men så puttede vi et par stykker af dem i en CT-skanner (et avanceret røntgenapparat, red.) - og så vi, at det definitivt er 'koprolitter' - som er det videnskabelige navn for fossil afføring."
Stenene, som var fulde af knoglestykker, viste sig at kunne afsløre helt nye detaljer om det forhistoriske liv på Svalbard.
Vanja Simonsen har skrevet sit kandidatspeciale om netop disse koprolitter.
Hun sendte 26 udvalgte koprolitter gennem CT-skanneren ved Naturhistorisk Museum, og på billederne var det muligt at genkende nogle af knoglefragmenterne i den forstenede afføring.
"Jeg fandt knoglerester fra fiskeøgler og fisk. Der dukkede også hele fiskeskæl og en hajtand op," fortæller hun.
Men det var måske endnu mere spændende at opdage skaller og hornkroge fra blæksprutter eller kisel- eller kalknåle fra havsvampe, for der findes nemlig ikke andre fund af disse bløddyr i dette lag på Svalbard.
"De er kun bevaret i koprolitterne," forklarer Simonsen.
De små forstenede klumper er ganske enkelt små tidskapsler med hidtil ukendt information.
De bløddyr, der levede for 250 millioner år siden, var små og gik let i opløsning, fortæller Vanja Simonsen.
De små, hårde dele af dyrene, som blækspruttens hornkroge og svampenes kisel- eller kalknåle, blev formodentlig hurtigt spredt og ødelagt.
Men indeni afføringen lå de mere beskyttede. En del af afføringen sank hurtigt og blev begravet i aflejringer af ler på bunden af havet, og det skabte som udgangspunkt rigtig gode bevaringsforhold.
"Der foregår desuden også kemiske processer i afføring, som gør, at den lettere bliver forstenet og konserveret," forklarer Vanja Simonsen.
Materialet fra skuffen ved Naturhistorisk museum i Oslo viser, at et eller andet dyr spiste både fisk, hajer, fiskeøgler og blæksprutter dengang for 250 millioner år siden.
Spørgsmålet er hvem?
"Det har været en af mine opgaver - at forsøge at finde ud af, hvem der har skidt," siger Vanja Simonsen.
"Det har været et stort puslespil."
Hun fortæller, at hele projektet startede med en gennemgang af store mængder koprolitter, som blev sorteret efter facon. Det kan nemlig give et indtryk af, hvem der engang lavede lorten.
"Der er visse træk, man kan kigge efter," forklarer hun.
For eksempel har tidligere forskning konkluderet, at koprolitter fra hajer er spiralformede i den ene ende. Det er også kendt, at nulevende krokodiller kan have dybe fordybninger og riller i deres afføring.
Disse eksterne træk kan kombineres med indholdet vist på CT-billeder. For eksempel giver det mening, at fiskeøgler spiste blæksprutter.
Billederne fra CT-skanneren og fra tynde skiver af koprolitter viste, at afføringen var mindst lige så forskellige på indersiden som på ydersiden.
Nogle af dem var fulde af store knoglestykker, mens andre næsten ikke indeholdt knogler. Det siger noget om det dyr, der producerede afføringen - ikke kun, hvad ...