Så er det jul igen, og vi har valgt at fortælle om limonen. Det er en terpen som findes i visse af julens organiske fornødenheder som appelsin og juletræer. Men hvad dufter limonen af, især nu når den også har isomerer? Vi er faktisk også lidt i tvivl i afsnittet, så vi får hjælp af en artikel fra Journal of Chemical Education (se link nederst i teksten). Ja, vi er åbenbart ikke bedre end Clayden. Det bliver godt med en tiltrængt juleferie.
Limonen virker som et opløsningsmiddel, og det er overraskende smart. Du får forøvrigt også ét gæt på hvad planter bruger limonen til.
Morten spørger også Magnus om han skal være bange for sin klementin skrald.
Derudover bliver der hygget med citronsmåkager og te, så find din egen yndlings citrus-snack frem og lad julestemningen brede sig.

Artikel om limonen isomerers dufte (resultaterne fra denne artikel tyder på at hverken R- eller S-limonen dufter specielt meget af citrusfrugter som rene stoffer):

https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.jchemed.1c00363#

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Flussyre er omgærdet af mystik (i hvert fald for Morten) med tilhørende myter. Flussyre er hydrogenfluorid opløst i vand, og er måske bedst kendt for at være farlig. Så det må være en virkelig stærk syre!?... Nej, overraskende nok er det defineret som en svag syre. Men bare rolig den har en masse andre særheder, som gør at den skal behandles med respekt. Vi får os også et nyt cowboy kemiker idol i dette afsnit, som nok ikke er sidste gang vi hører om. Lyt med og vurder selv om de ting vi bruger denne sære syre til er det værd.

Link til omtalt artikel https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-ansatte-staar-frem-teflonfabrik-har-sendt-aetsende-nedfald-ud-af

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Vi blander os endnu engang i de kemiske grundkoncepter. Denne gang er turen kommet til principperne bag blandbarhed. Vi finder sjældent grundstoffer eller kemiske forbindelser helt isoleret fra alt andet. De blander sig med hinanden. Men hvorfor kan nogle ting blande sig fuldstændig sammen som de forskellige gasarter i luften, mens andet ikke kan som olie og vand? Vi finder også ud af hvorfor lige børn leger bedst, og hvorfor Magnus mener, at man bør have rensebenzin derhjemme til situationer som f.eks. når man har dryppet stearin. Hvilken placering får denne forklaring af andre forklaringer?

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Dette er del 2 af carbon. Hvis man ikke har lyttet til del 1 endnu, vil vi foreslå, at man gør det.
I dette afsnit skal vi høre om de mere beskidte dele af carbon som tørv og kul, og hvorfor ens bøf på grillen bare ikke er det samme uden en lille smule uran og kviksølv. Vi kommer også ind på hvordan carbon bevæger sig gennem tid og rum, alle faser, og liv og død her på planeten i det store carbon kredsløb. Vi møder også carbon-14 isotopen, og finder ud af hvad sådan en radioaktiv type kan bruges til. Til sidst skal vi også lige have aktiveret vores viden om kul. Lyt med og lær mere om det episke grundstof carbon.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Magnus har været i kontakt med den lokale heks og Morten synger et radiohit fra 2000. Uha, det bliver et uhyggeligt Halloween afsnit. Fokuset for afsnittet er mineralet vivianit, også kendt som dødens krystal. For denne krystal gror på noget der engang var levende, altså dødt organisk materiale, for eksempel lig. Det er ret vildt og det stopper ikke her: Den skifter farve! Nogle vil mene at det er fordi den suger ondskab til sig, andre vil mene at det er en oxidation. Mon vi får svar på det? Det bliver lidt spændende og lidt farligt.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Årets Nobelpris i Kemi er blevet uddelt og modtagerne er henholdsvis David Baker for computer protein design, og Demis Hassabis og John M. Jumper for proteinstruktur forudsigelser. Proteiner er livets værktøjer, så forståelsen for disse, og hvordan man kan lave nye slags, er det prisen er blevet givet for. Proteinkemi er Mortens felt, så det er jo altid fedt når det bliver værdsat med en Nobelpris. Men det er også en bittersød uddeling for både Magnus og Morten. Lyt med og find ud af hvorfor.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det arbejde, han har fået nobelprisen for. Hans arbejde, nobelprisen og insulin er dog uløseligt forbundet, hvilket vi kommer omkring. Krogh er også en mand med mange talenter, og kan derfor bruge viden og arbejde med teknikker indenfor flere forskellige felter som fysiologi, zoologi og kemi. Vi er hooked på Krogh. Lyt med og find ud af hvorfor.

Inde på https://www.facebook.com/YeOlChemistryLab kan man se vores Tier list template!

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamanter er skønne, men åbenbart mest hvis folk har lidt for at grave dem op. Noget andet der er skønt det er livet. Og livet har virkelig fundet ud af at bruge carbon til en masse smarte ting. Og hvordan startede det der liv fra små molekyler, til noget der kunne formere sig selv? Er det realistisk at det kunne være sket af sig selv? Det diskuterer vi i hvert fald lige super hurtigt. Skal carbon have det eftertragtede S-tier? Lyt med og find ud af det.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!