Derfor opstår regn og skybrud ud af det blå
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Derfor opstår regn og skybrud ud af det blå
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Altså lige indtil at regnbygen rammer helt uden varsel, og man i en fart skal pakke sammen og søge i ly.
Sådan har det altid været i Danmark. Ligesom det hedder i den 100 år gamle danske sang Danmark, nu blunder den lyse nat:
Byger, som går og kommer - det er den danske sommer.
Men hvorfor er det danske sommervejr så utilregneligt og omskifteligt?
Det har Videnskab.dk søgt svar på hos Mette Wagner, der er meteorolog og vagtchef hos DMI.
"Det er ikke usædvanligt, at vejret er på den måde. Det er faktisk mere typisk end usædvanligt," siger hun.
"Hvis man skal forudsige, hvor en byge rammer, svarer det til at forudsige, hvilken popcorn der popper først, eller hvor den første boble kommer i en gryde under kog."
Derfor er sommervejrudsigter ofte, som de er for tiden. De lyder lidt som en helgardering med sol og regn med lokale byger og risiko for lokale skybrud - og måske lidt torden.
Når det er varmt, og luften er fugtig, bliver atmosfæren ustabil.
Det betyder, at luften ikke er i ligevægt og har tendens til at stige opad. Varm luft er nemlig lettere end kold luft.
Når varm, fugtig luft stiger opad, dannes der grobund for, at kumulusskyer bliver dannet, og at der kan komme nedbør, forklarer Mette Wagner.
Når luften stiger op, udvider den sig og bliver afkølet. Når den bliver kølet ned, kan den indeholde mindre fugt, og køles den nok ned, bliver fugten kondenseret ud af luften, og der dannes skyer.
Hvis den proces fortsætter, kommer der så meget fugt i skyen, at det falder ud af skyen og bliver til nedbør.
Selvom en dag starter ud skyfrit, kan der sagtens komme byger senere på dagen. Det ved de, der har oplevet en dansk sommer, alt om.
"Når temperaturen stiger i løbet af dagen, så når skyerne sit udløsningspunkt, hvor kumulus starter sin dannelse," fortæller Mette Wagner.
"Det er typisk ud på eftermiddagen, at vi får byger."
Hvorfor er det så svært for meteorologer at forudsige, hvor og hvornår bygerne kommer?
"Det vil vi aldrig kunne ramme præcist. Men vi kan sige noget om, i hvilke områder der er er størst sandsynlighed for, at bygen rammer."
Nogle gange kan man kigge ud af vinduet og se, at det regner, mens vejrudsigten siger tørvejr. Hvordan kan det være?
"I ustabil luftmasse kan bygerne opstå ud af ingenting. Det kan gå så hurtigt, at man ikke kan nå at registrere det."
I en ældre artikel fra Videnskab.dk forklarer Bent Sass, Centerleder for Meteorologiske Modeller på DMI, hvorfor det er svært at forudse et skybrud:
"Vand er faktisk den store udfordring. Nitrogen, brint og ilt har de samme blandingsforhold i atmosfæren, men mængden af vand ændrer sig. Det er utrolig svært at måle, hvor meget vand der er i atmosfæren, fordi det kan være i form af skyer, iskrystaller og vanddråber."
"Det er svært at sige, hvornår vandet i atmosfæren bliver så tungt, at det falder som regn. Man har nogle teorier for, hvornår regnen går i gang. Når en sky for eksempel stiger opad, så afkøles den og udvider sig, fordi trykket falder. Det gør, at vandet i skyen kondenserer og kan falde som regn."
"Men generelt er vores radar et godt værktøj til at se, om der er regn på vej," siger meteorolog Mette Wagner og henviser til DMI's live pixelkort, hvor prikker i gul, blå og rød blomstrer op over dit område, hvis der er regn på vej.
En opgørelse fra 2024 viser da også, at DMI's prognoser rammer plet i langt størstedelen af tilfældene.
Derudover anbefaler Mette Wagner, at man følger med i 'Meteorologens kommentar' på DMI.
"Der kan man få svar på, hvordan luftmassen er den givne dag, hvordan det føles, og hvilken effekt det har."