
Bliver du psykisk syg, hvis din forælder også er det? Nyt studie afliver fordom
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
このコンテンツについて
Selvom det er en del af sandheden, viser et nyt studie, at arvelighed spiller en lille rolle i de fleste tilfælde af psykisk sygdom.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I et nyt kohortestudie, udgivet i tidsskriftet Lancet Psychiatry, har forskere undersøgt data fra mere end tre millioner danskere.
Ved hjælp af danske registre har forskerne sammenkoblet personer og deres psykiske lidelser på tværs af generationer.
I studiet finder forskerne frem til, at:
89 procent af personer med skizofreni ikke har fortilfælde blandt nære slægtninge.
60 procent af personer, der får en depression, har ingen nære slægtninge med sygdommen.
92 procent af personer med forældre eller søskende med skizofreni ikke selv bliver ramt.
Nære slægtninge vil sige forældre, halvsøskende, bedsteforældre, onkler eller tanter. Studiet viser desuden, at hvis du har en forælder eller søskende, der har haft en depression, har du 85 procent chance for at undgå sygdommen.
Selvom der stadig er en større risiko, viser studiet, at du ikke nødvendigvis arver skizofreni, hvis din far eller søster har det.
"Undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom," siger professor Carsten Bøcker Pedersen, den ene hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Forskerne kan dog ikke svare præcist på, hvordan psykisk sygdom opstår, hvis det ikke er gennem arvelighed.
"Psykiske lidelser er arvelige, men de er også meget polygene. De skyldes ofte mange små variationer, og ikke ét enkelt 'sygdomsgen'. Derudover spiller miljø og tilfældigheder også en rolle," forklarer professor og studiets anden hovedforfatter Esben Agerbo.
Hvis vi skal forebygge psykisk sygdom, advokerer forskerne for, at den indsats skal indeholde to spor: At vi både ser på individets arv og miljø og befolkningsrettede tiltag, herunder at reducere stressfaktorer i samfundet og fremme mental sundhed.