-
サマリー
あらすじ・解説
Hej med jer, og velkommen udenfor. Herude kommer sneflokke vrimlende, henover diger trimlende. Ja, det knyger ud af himlene og herude er der ikke læ som indenfor. I dag er det d. 20. december, og Søren Banjomus og Lille Tim er på vej udenfor i al hast. De frygter, at de to katte, Lurifax og Mefisto, har fanget Musanna og måske endda spist hende. Hvad mon der sker? Nu skal I bare høre.
Gækkevisen
Musestille lister vi, og tager os i agt Vi skal vogte hvert et skridt, når katten er på jagt Men hvis chancen er der for en musedrillepind Vil vi drive kattemis ud af sit gode skind Det er godt at være fræk Herlig julegæk
Rundt omkring i huset findes mad og juleknas Lige noget for en lækkersulten musejas Blot vi holder øje med, at katten er på rov kan vi nuppe det, vi vil, og lidt til husbehov Musemaver fyldt med spæk Herlig julegæk
Når den gamle kat er ude, holder vi en fest Danser rundt på bordene og spiser som en hest Kommer katten hjem og ser vort musevennelag En og to og tre og bum, er musen stukket af Katten snydt og musen væk Herlig julegæk
Alle sangene fra julekalenderen er tilgængelige på albummet: Søren Banjomus' Jul - OST (Original Sound Track) https://open.spotify.com/album/2Hsr9La6p2fun5yIwktAtI?si=aF7LiLf_SFuN_ylmZ5U6Lg Find og download tekst og noder på Audiorama.dk